Udskriften her er ikke velegnet. Gør følgende: vælg filer -> gem som -> webside.
Åbn denne webside med Word, og vælg Formater -> Spalter.
Herefter kan der fortages almindelig tekst formatering af leksikonnet. Wupti ..:-)

FHF's leksikon:

Der er -1 artikler i vejviseren pr d.05-02-2012 .
A
Administrationen
Rektor, Finn Bønsdorff, varetager skolens profil udadtil, servicerer bestyrelsen, advarer forsømmere, tager sig af klagesager udover de almindelige rektorale opgaver.

Vicerektor: Daniel Christensen, ansvarlig for administration og administrativt personale. Udover at være rektors stedfortræder tager vicerektor sig specielt af IT-indkøb/strategi, skemaplanlægning og -lægning, fagskift og festafholdelse.
Inspektor, Lise Hansen, elevkontakt herunder samarbejdsudvalg, eksamensplanlægning, pædagogiske udvalg og strategier, afvikling af særarrangementer udover de almindelige inspektoropgaver og festafholdelse.
Inspektor Anders Lundsgaard. Specielle områder er løn og ansættelser og kontrol af indberetninger omkring løn.
Skolens sekretærer tager sig af de almindelige kontorfunktioner (telefoner, fordeling af post, servicering af elever og lærere og elevadministration). Specielt:
Sekretær Mette Jeppesen: skolens regnskab
Sekretær Mette Kierulff-Mortensen: eksamen og fravær
Sekretær Hanne Kristensen: Optagelse af nye elever, skolens kontantkasse, SU og Uddannelseskort, se opslag om SU
Henrik Thostrup: Løn, ansættelsesbreve (DC/TH)
Alkohol
FHF's alkoholpolitik indebærer, at der ikke drikkes alkohol på skolen i arbejdstiden.
Ved elevfester sælges der alkohol. Se opslaget "Fester". (th)
AV-midler
AV-inspektor er Jakob Jensen. Der er fast installeret computere og projektorer i alle lokaler . Bærbar computer og projektor kan lånes på kontoret. CD-afspillere findes i kopirummet. Der findes to video/dvd fremvisere i stueetagen i depotrum ved trappe og ligeledes to i depotrum på 1.sal. (lh/me)
B
Barns første sygedag
Samme procedure som ved sygdom (th)
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af af fire eksternt udpegede medlemmer samt en elev og to lærerrepræsentanter med stemmeret. Hertil kommer en lærer og en elev uden stemmeret.

Følgende myndigheder/organisationer har en vedtægtsfastsat ret til at udpege medlemmer til skolens bestyrelse:
Frederiksberg kommune, har udpeget advokat Jan E. Jørgensen.
Københavns Universitet, har udpeget Asgerd Gudiksen.
DPU, har udpeget Lars Klewe.
AE-rådet, har udpeget Poul Vinholdt, som er valgt til formand for bestyrelsen.

Mogens Jensen er valgt af personalet.
Vera Erika Lautrup-Larsen er valgt af eleverne.

Uden stemmeret: Lone Nøhr Hansen(lærer) og Aino Hansen(elev). (TH)
Biblioteket
Biblioteket ligger i lokale 11. Åbningstiderne er 8.20 - 16.00 alle hverdage.
Du kan bruge biblioteket til lektielæsning, gruppearbejde, litteratursøgning og opgaveskrivning. Du kan også benytte bibliotekets håndbogssamling. Hvis du skal kopiere, står elev-kopimaskinen her.
Ordensreglerne på biblioteket foreskriver, at du skal tale dæmpet, så der er arbejdsro, at du ikke må spise mad, at bøger skal sættes på plads efter brug og ikke må fjernes fra lokalet, samt at pc`erne kun er til arbejdsbrug. (lh/me)
Boginspektor
Bogdepotet bestyres af Eddie Unglaub og har faste åbningstider:
mandag lukket
tirsdag 10.05- 11.00 og 12.30-13.30
onsdag 09.00-10.00
torsdag 9.00-12.00
Fredag 10.10-12.10.Lærerne udleverer ikke selv bøger. Når der skal udleveres bøger, meddeler læreren i god tid kursisterne, hvilke bøger de skal læse. Kursisterne henter selv bøgerne på depotet. Her kvitterer kursisterne for modtagelsen og registreres samtidig i stregkodesystemet. Kvitteringsliste og registrering bruges til at hjemkalde bøger, udskrive regninger og til inkassosager.
Derfor er reglen: Bøger udleveres kun mod kvittering. (lh/me)
C
Center for undervisningsmidler
Skolen betaler abonnement til Center for undervisningsmidler, CFU. CFU udlåner videoer, temakasser, og optagelser fra diverse danske tv-kanaler mm. Man bestiller på hjemmesiden www.cfuoest.dk, og materialet bringes til skolen. (th)
D
Datalokaler
Skolen har tre datalokaler: 109, 110 og 214. Kursister kan benytte datalokalerne, når ikke der er undervisning i dem. (th)
Datalokaler, reservering
Datalokaler skal reserveres på lectio. (lh/me)
Depotbestyrer
Hvert fag har en depotbestyrer. Depotbestyrerens opgave er at indkøbe undervisningsmidler til faget indenfor den økonomiske ramme, der er fastsat af ØU. Depotbestyreren er tovholder for fordeling af klassesæt mellem fagets lærere og for afholdelse af faggruppemøder. (th)
E
E-mail til lærerne
Alle lærere har en email med adressen:
lærerens initialer@frberg-hf.dk, f.eks ol@frberg-hf.dk.
Hvis man ønsker sin xx@frberg-hf.dk email vidersendt til anden email adresse - så giv mig venligst besked herom. mvh otto (ol)
Efteruddannelse
Hvis man ønsker at deltage i efteruddannelse, giver man Lise en ansøgning med en kopi af kursusbeskrivelsen. Det er Finn, der træffer den endelige afgørelse. (lh)
Eksamen
Alle fag afsluttes med eksamen. Eksamenstidspunkter besluttes af undervisningsministeriet og offentliggøres i løbet af foråret. For en beskrivelse af eksamen i de enkelte fag se Fagenes Sider. (th)
Eksamensformer
Der er stor forskel på, hvilken eller hvilke eksamensformer der anvendes i de enkelte fag og på de forskellige niveauer. For at få oplysninger om fagets eksamensformer kan du se på Fagenes Sider (th)
Ekskursioner
Hvis man ønsker at tage på ekskursion uden for sine egne timer, skal man søge om lov hos inspektor Lise Hansen i god tid. Hvis der ikke er nogle problemer, skal man skrive en besked på Lectio til de implicerede lærere, så lærerne ikke giver de pågældende elever fravær. LH annoncerer ekskursionen i "avisen". (lh)
Elevrådet
Elevrådet nedsættes hvert år kort efter skolestart. Alle klasser har plads til én repræsentant i elevrådet. Elevrådet fungerer som elevernes talerør over for skolens ledelse. Elevrådsformanden har den ene af pladserne i skolebestyrelsen. (lh/me)
F
Feriefridage
Feriefridage søges i så god tid som muligt hos Eddie. Ansøgningsskema findes på lectio i mappen "Omsorgdage og feriefridage" (lh/me)
Ferieplan
Skolens ferieplan fremgår af kalenderen på Lectio. (lh/me)
Fester
Der er seks fester om året på FHF. De fleste fester har et tema, nogle temaer er faste som f.eks. gallafesten med lancierdans og julefrokosten. Der må ikke medbringes alkohol. (lh/me)
Festudvalg, lærere
Udvalget består af AG og LH. Udvalget holder jævnlige møder med det elevbaserde festudvalg og sørger for, i samarbejde med det elevbaserede festudvalg, at der idéudvikles og informeres om kommende fester samt at der er styr på musik mm. (lh/me)
Fravær
Vi fører fravær i lectio. Kursister kan altid logge på og se deres aktuelle fraværsprocent. (th)
Fraværsregistrering
Vi fører fravær i Lectio. Alle lærere skal have ført forsømmelser for deres klasser for én uge af gangen, sidste frist er søndag aften kl. 20. Det er muligt at føre skriftlig fravær i Lectio, men ikke et krav. Forsømmelsesteamet i samarbejde med studievejlederne giver advarsler og indkalder til samtaler med rektor. Teamet kan give indstillinger til studievejlederne, hvis de mener, der er elever med for store forsømmelser. (lh)
Fredagscafé
Fredagscafé afholdes af klasserne efter aftale med inspektor Lise Hansen. Fredagscafeerne må starte kl. 15.30 og skal slutte kl. 19, hvor der skal være ryddet op. (lh)
Fællestimer
Fællesarrangementer er næsten altid "omlagt undervisning" - timerne tæller med i lærernes årsregnskab. Derfor skal de lærere, der har undervisning i de pågældende timer, selvfølgelig deltage i arrangementet. Hvis der ikke er tale om omlagt undervisning, har lærerne fri. (lh)
Fællesudvalg
Fællesudvalget består af 2 elever, 2 lærerrepræsentanter (Maria Hassenfeldt og Marianne Weile) + en ledelsesrepræsentant (Lise Hansen). Møderne annonceres på Lectio. Fællesudvalget er et slags bindeled mellem elevrådet og skolen. (lh)
G
GL
Mogens Jensen er FHFs tillidsrepræsentant og Manisha de Montgomery Nørgård er suppleant. (lh)
I
IT-vejleder
FHF's netværk og IT-udstyr administreres af IT-udvalget, som består af Susanne Hansen, Daniel Christensen og Otto Leholt.
Daniel er ansvarlig for generelle netværksfunktioner.
Otto er webmaster for skolens hjemmeside og intranet og printerene.
Susanne administrerer koder til skolens computere, til Lectio og til skolens trådløse netværk. Susanne Hansen har kontor i lokale 101. Der er åbent for henvendelser:
mandag 11.15 - 12.15
tirsdag 11.15 - 12.15
torsdag 12.30 - 13.00
Du kan også udflyde blanket til bestilling af koder og aflevere i postkassen udenfor lokale 101 (ol)
K
Kantinen
Kantinen drives af Carls Mor, og du finder den ved at gå ned ad trappen ved musiklokalet.
Kantinen holder åbent fra kl. 8 til kl. 14.30 og har hver dag en lun ret og friske sandwiches. Derudover er der et udvalg af varme og kolde drikkevarer, frugt, gulerødder, brød, kager og slik. (th)
Koder
Koder til skolens computere, Lectio samt trådløst netværk udleveres af Susanne Hansen - se åbningstider under opslaget "IT-ansvarlige" (lh/me)
Kopimaskiner
Kursisterne har adgang til kopimaskinen på biblioteket. For udskiftning af toner kontakt AV-inspektor Jakob Jensen. (ol)
Kvalitetsudvalg
Kvalitetsudvalget består af KAH og LNH. Udvalget laver årlige evalueringer af udvalgte områder af skolens virke. I 2007 var det NF-gruppen, i 2008 KS-gruppen, der blev evalueret. (th)
L
Lectio
På Lectio kan du se skemaændringer og opgørelse over dit fravær eller du kan se hvilke lektier du har for og hente filer som dine lærere har lagt til dig. For at anvende Lectio skal du have log-on koder. Koder udleveres af Susanne Hansen. Se åbningstider under opslaget "IT-ansvarlige" (lh/me)
Lærerforsamlinger
Der afholdes to lærerforsamlingsmøder pr. skoleår i både 1. og 2. hf. På møderne diskuteres bl.a. følgende:
1. Klasserumskultur og fagligt niveau i klassen.
2. Fastholdelsesinitiativer.
3. Udvalgte elevers studieadfærd.

Hvornår og hvordan afholdes møderne?
Administrationen fastsætter tidspunkt og dagsorden for møderne. Hver klasses lærerteam laver et skriftligt oplæg til mødet om den pågældende klasse. Lærerteamet leder mødet og laver referat.

Hvem deltager i møderne?
Rektor, klassens studievejleder, klassens lærere.
Klassens lærere har mødepligt. (Hvis en lærer har en enkelt eller ganske få elever i en klasse, er der ikke mødepligt. Man kan i stedet lægge sine bemækninger skriftligt til teamet). (lh/me)
Lærerteams
Der er lærerteams tilknyttet til hver klasse. På 1. år er der tre lærere i teamet, på 2. år er der to lærere. Lærerteamets opgaver er beskrevet i et "teampapir", som ligger på Lectio.
Teamlærerne er samtidig tutorer. (lh)
Læsevejleder
Vi har 2 læsevejledere på skolen: Inger Worsøe og Vibeke Fenger-Petersen.
I starten af skoleåret gennemføres en screening af kursister på 1.HF for at identificere elever med læse- eller skrivevanskeligheder. Disse elever tilbydes læsevejledning individuelt eller i grupper, typisk én time om ugen. Andre elever, som selv finder ud af, at de har problemer er velkomne til at opsøge læsevejlederne.
Særligt i forhold til ordblinde er der mulighed for at søge hjælpemidler, herunder computer med læse- og skriveprogrammer.

Inger Worsøe og Vibeke Fenger-Petersen har kontor i lokale 101. (th)
M
Morgensamling
Der holdes morgensamling for alle klasser hver torsdag kl 10.00 (ol)
Morgensang
I forbindelse med den ugentlige morgensamling er der morgensang. Skolens klasser synger på skift med akkompagnement - hvis de ønsker det - af Kim Ingholt. Klasserne vælger frit, hvilken sang de vil synge med den begrænsning, at sangen skal være på dansk. Hidtil har især Kim Larsen været stærkt repræsenteret i FHF's "morgensangsrepertoire", men gamle kæmper som Grundtvig og Aakjær har også markeret sig. (ki)
O
Omsorgsdage
Alle lærere med små børn har ret til to omsorgsdage pr. kalenderår til og med det år hvor barnet fylder 7 år. Ønsker du at afholde en omsorgsdag, skal du meddele det til Therese Holter i så god tid som muligt. Skema ligger på lectio under alle lærere i mappen "Omsorgsdage og feriefridage".
Du behøver ikke begrunde en omsorgsdag. Dine timer aflyses eller vikarbesættes i lectio. (th)
Oprydning
Din mor er her ikke - det er dit ansvar at rydde op efter dig - det gælder i klassselokaler og aula m.v.
Efter sidste time skal alle stole sættes op på bordene - på forhånd tak :-) (ol)
P
Printere
Skolen har en række netværksprintere,som eleverne kan anvende. Det gælder biblioteket, datalokalerne 109, 110 samt billedkunstlokalet.

Er der problemer med udskrivning, så se checkliste på opslagstavle i de enkelte lokaler. Lærerne har adgang til de samme printere som kursisterne, samt printere på fagdepoter og lærerværelset. (ol)
Printerpapir
Papir til printere kan hentes i lærernes kopirum. (ol)
Printerproblemer
Hvis printeren mangler papir, må du få en lærer til at udlevere det fra lærernes kopirum. Ved papirstop - prøv selv - forsigtigt - at fjerne fastklemt papir. Mangler der toner, kontakt Otto Leholt eller Susanne Hansen.
Fejlmelding sker via formular på Intranettet - se link. tak . (ol)
Pædagogisk center
Pædagogisk center hedder nu Center for undervisningsmidler - se dette opslag. (TH)
Pædagogisk dag
Der afholdes årligt en eller to pædagogiske dage. Dagen arrangeres af pædagogisk udvalg og indholdet varierer efter behov. Deltagelse er obligatorisk for alle lærere. (th)
Pædagogisk råd
Pædagogisk Råds formandskab består i øjeblikket af Emil Sonne, Lone Nøhr og Mette Nørbjerg Nielsen. Der er ca. 5 møder om året. De ligger rullende om eftermiddagen fra 16.00 - 17.30. Man bliver "krydset af" til møderne, og hvis man er til stede, bliver man lønnet for det. (TH)
Pædagogisk udvalg
Pædagogisk udvalg arbejder bl.a. med det overordnede indhold i værkstedstimerne, lægger rammerne for tutorfunktionen og arrangerer pædagogiske dage. (th)
R
Rengøring
Skolens rengøring varetages af .....
Men rengøringspersonalet skal IKKE sætte stole op eller ryde op efter elever eller lærere. Derfor ryd op - ellers bliver her både rodet og beskidt! Tak (ol)
Ringetider
Vi har faste ringetider: 8.20-9.05; 9.15-10.00; 10.10-10.55; 11.05-11.50; 12.30-13.15; 13.25-14.10; 14.20-15.05; 15.10-15.55. (lh)
Rygepolitik
Frederiksberg HF er røgfrit område. Der er opsat askebægre på terasser og ved hoveddøren. (th)
S
Sikkerhedsrepræsentant
FHF's sikkerhedsrepræsentant er Kjeld Arne Hansen (KAH) (th)
Skemaændringer
Skemaændringer kan ses på Lectio - samt på skolens info tavle th. for kontoret. (ol)
Skolebetjent
Skolebetjent Lars Stjernholms kontor ligger i kælderen under administrationskontoret og bogdepotet. Hvis skolebetjenten ikke er på sit kontor, kan man lægge en besked i hans postbakke på skolens kontor. (th)
Skolens "åbningstid"
Skolen er åben fra 7.30 - 18.00. Det er dog muligt at være på skolen til kl. 20. (Rengøringen låser yderdøren kl. 18, men er på skolen til kl. ca. 20)
Hvis man ønsker at bruge skolen uden for den almindelige åbningstid, må man træffe en aftale med rektor eller én af inspektorerne. (lh)
Standpunkt / ABCD-givning
I forbindelse med 2. og 3. tutorsamtale på både 1. og 2.år giver faglærerne en faglig vurdering af eleverne. Vurderingen sker i de fire kategorier A, B, C og D, hvor A er det bedste.
Tutorerne indfører vurderingerne i studiebogen inden tutorsamtalerne. (osh)
Studiebog
Studiebogen er en personlig mappe i lectio. Kun den enkelte kursist, tutor samt kursistens lærere har adgang til studiebogen. Studiebogen udfyldes i forbindelse med tutorsamtalerne. Formålet med studiebogen er at fastholde evalueringer og mål fra tutorsamtalerne. (th)
Studiekort
Studiekort kan give rabat i forskellige sammenhænge. Har du brug for et studiekort, skal du henvende dig til sekretær Mette Kierulff-Mortensen på skolens kontor. (th)
Studieture
Flere klasser tager på studietur hvert år. Eleverne betaler selv for transport og ophold, men modtager et mindre bidrag fra FHF til fælles udgifter. Skolen betaler lærernes deltagelse. Studieture aftales med Finn i god tid. (hk/th)
Studievejleder
Alle klasserne har tildelt en studievejleder. Klik for at læse mere om Studievejledningen . (ol)
Større skriftlig opgave - SSO
Større skriftlig opgave på 2. hf er en skriftlig, individuel eksamensopgave, der vurderes ved ekstern censur. Man har en uge til at skrive opgaven, hvor den almindelige 2.års undervisning er aflyst.
FHF anbefaler, at opgaven skrives enkeltfagligt, men det er tilladt at skrive tværfagligt. Skrives der i ét fag, skal faget være på mindst B-niveau. Skrives der i flere fag, skal mindst et af fagene være på mindst B-niveau.
Elever har ret til to gange 20 minutters vejledning forud for opgaveugen. I selve opgaveugen må der kun stilles opklarende spørgsmål til vejlederen.
Materiale til SSO'en kan findes på intranettet. (th)
SU
Du søger SU ved at logge på su.dk ved hjælp af din NemId. Hvis du har spørgsmål vedrørende SU, kan du henvende dig til sekretær Hanne Kristensen. Hanne sidder på kontoret i stueetagen. Hvis du skal have et uddannelseskort som giver rabat på transport mellem hjem og skole, kan du søge om dette på www.uddannelseskort.dk (th)
Sygemelding
Ring til skolens kontor på 38 77 38 00 kl 8.00 og meld dig syg. Sekretæren aflyser så dine timer på lectio. Hvis du har morgentimer, skal du sætte telefonkæden i gang ved opkald til første elev.
Fortæl kontoret. hvornår du regner med at være tilbage. Hvis du alligevel ikke bliver rask til det tidspunkt, er det bedst, hvis du meddeler det dagen i forvejen inden kl. 12. (th)
T
Trådløs Internet opkobling
For at anvende FHF's trådløse internetopkobling, skal du have en logon kode fra UNI-C. Koder bestilles hos Susanne Hansen. Se opslaget "IT-ansvarlige" for Susannes kontortider. Der er en leveringstid på koderne på ca 1-2 dage. (ol)
Tutorordning
Teamlærerne fungerer også som tutorer. Som tutor skal man 3 gange årligt afholde tutorsamtaler med sine tutorelever. Tidspunktet for samtalerne fastsættes af administrationen.

I samtalerne inddrages elevens studiebog.
Skabelon til studiebogen kan findes på LECTIO under team. (osh)
U
Udvalg
Oversigt over faste udvalg og opgaver. Udvalg/opgaver med * har et særskilt opslag.
AV-inspektor*: JJ
Biblioteksudvalg: MH, NB
Boginspektor: EU
Byggeudvalg: PB, JS, EU
Depotbestyrere
Festudvalg, lærere*: AG, LH Fællesudvalg*:LH, MA, MH
Introarrangører: ES, LS, MA
IT-ansvarlige/Datavejledere*: SHA, OL, DC
Kantineudvalg: AD, KSE
Kor/musikarrangementer:JJ, BHA
Kultkoordinator: ES, IW
Kvalitetsudvalg*: KAH, LNH
Laboratorietilsyn: ALU
Læsevejledere*: VF, IW
Naturfagskoordinator: TH
Pædagogisk udvalg*: OSH, LH, KI, MN, TH
Pædagogisk råds formandskab*: ES, LNH, MN
Sikkerhedsrepræsentant: KAH
Skemalægger: DC
Tillidsrepræsentant: MJ
Tilsynsførende med uddannelsesstillinger: ALU, BWS, LS, VF
Vinkelredaktion: FB, PB, JF
ØU-formandskab*: DC, JS
(dc/th)
V
Vikardækning ved planlagte aktiviteter
Ved ansøgning om kursus / feriefridag kan læreren selv komme med forslag til, hvornår undervisningen kan afholdes. Der kan enten byttes lektioner med en anden lærer eller undervisningen kan afholdes i frie skemapositioner. Kun i særtilfælde bevilges der en vikar. (th)
Vikardækning ved sygdom
Skolen sørger i videst muligt omfang for at vikardække ved sygdom. Det prioriteres, at det er en faglærer, der vikarierer. Ved dag-til-dag sygemelding kan der alternativt findes en holdlærer. (th)
Værkstedstimer
Både 1. og 2. hf har en ugentlig skemalagt lektion til værkstedsundervisning. Pædagogisk udvalg lægger rammerne for indholdet i værkstedstimerne og udarbejder i nogle tilfælde fælles materiale. Det er teamets opgave at være orienteret om værkstedstimernes indhold samt at koordinere, hvem der underviser i de enkelte værkstedstimer. (th)
W
webmaster
Webmaster for skolens hjemmeside www.frberg-hf.dk og skolens Intranet på www.frberg-hf.dk/intranet/ er Otto leholt.
Hvis der på skolens hjemmeside ligger billeder af dig som du ikke ønsker er offenntligt tilgængeligt kan du skrive til ol@frberg-hf.dk , så vil billedet blive fjernet.
Forslag til forbedringer, indhold, foto mv modtages gerne :-)
mvh otto (ol)