Studierejser
Der er mange måder at tilegne sig ny viden på. Det er ikke nok kun at sidde bøjet over bøgerne, man skal også ud og opleve verden. Derfor har vi på Frederiksberg hf kursus en tradition for, at klasser på 2.hf tager på en studietur med en eller to af deres lærere til f.eks. Berlin, Prag eller Sevilla.
På studieturen vil du sammen med dine klassekammerater skulle løse opgaver og holde oplæg, som er forberedt hjemmefra. Men der er selvfølgelig også tid til, at du og dine kammerater kan opleve byen på egen hånd. Læs kursisternes beretninger fra studierejserne i Hf Vinkler
Deltagelse i studierejser er ikke obligatorisk, og kursisterne betaler selv for rejse og ophold.