some-facebook-code
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
Frederiksberg Hf (FHF)
Hf kurset
Det 2-årige dagkursus til Hf eksamen. Dialoger - Fællesskab - Udvikling

Drama på Hf


Dramatik – et fag med faglig og personlig udfordring, inspiration, fordybelse og udvikling.

"Lis: - Ka’ du li’ det?
Tis: - Hvad?
Lis: - BORDET!
Tis: - Ja!
Lis: - Kan du li’ det mere end andre borde?
Tis: - Ja...det kan jeg...helt sikkert...Men det er som om, der mangler et ben.
Lis: - Nå, for syv søren...Gør der det? Pokkers også!
Tis: - Pyt, skidt med det, da!
Lis: - HVORFOR KAN JEG IKKE FÅ IND I MIT HOVEDEE, AT ET BORD HAR FIRE BEN – IKKE TRE – MEN FIRE...DET ER JO LATTERLIGT! ET TREKANTET PISSEBORD – HA! MÅ JEGF BE’ OM MINE HIMMELBLÅ.”
Dialog fra "Først bli’r man jo født” af Line Knutzon.
På Frederiksberg HF kan du vælge dramatik som valgfag på c-niveau på 2. Hf, hvor du har undervisning 3 timer om ugen.

Her vil du komme til at arbejde praktisk og teoretisk med teater og drama og få mulighed for at fordybe dig fagligt og udvikle dig personligt.
Det praktiske arbejde fylder meget i undervisningen, hvor der bliver arbejdet med skuespilteknikker, improvisation, samarbejdsøvelser og formidling.

Hertil kommer de selvstændige projekter, som du og dine kolleger laver flere af i løbet af året.
Her lærer du at udvikle dine ideer og omsætte dem til sceniske udtryk. Dette arbejde giver dig mulighed for at afprøve og udvikle dig selv og dine ideer. Det teoretiske arbejde handler om at udvikle evnen til at analysere og forstå tekster. Der undervises derfor i forskellige dramaturgiske metoder og modeller. Desuden arbejdes der med teatrets historie for at få et overblik over udviklingen indenfor teater og nærmere kendskab til enkelte perioder med henblik på forståelse af periodens konventioner, teknikker og karakteristika.

"Medvjédenko: - Hvorfor går de altid i sort?
Masja: - Jeg sørger – over mit forspildte liv. Jeg er ulykkelig."

FRa ”Mågen” af Anton Tjekhov.
I løbet af året indsamles der stof til en individuel portfolio, der indeholder materiale fra centrale dele af undervisningen.

Det kan være tekstcitater, skitser, fotos, levende billeder og lyd. Materialer udleveret i undervisningen eller som du selv skaffer. Desuden kan du inkludere tanker og overvejelser over øvelsesforløb og projekter.

I projektarbejdet fører du og din gruppe logbog, så I dokumenterer processen.

Fru A.: - Jeg plejer altid at sætte kedlen over ved den tid.
Fru B.: - Ja. (Pause)
Fru A.: - Så kigger hun forbi.
Fru B.: - Ja. (Pause)
Fru A.: - Men kun om torsdagen.
Fru B.: - Ja. (Pause)
Fru A.: - Jeg plejede ellers altid at sætte den over om onsdagen. Da plejede hun nemlig at kigge forbi. Så lavede hun det om til om torsdagen.
Fru B.: - Åh ja.”

Dialog fra "Andet er det ikke.” af Harold Pinter.

Eksamen

Eksamen er en todelt mundtlig prøve på 30 min. Pr. elev. 1.

Praktisk del: En gruppevis eller individuel præstation af (dele af) det afsluttende projekt.2. Individuel mundtlig del:
Et kort oplæg fra dig efterfulgt af en perspektiverende faglig samtale, hvor portfolioen inddrages i eksaminationen.

Dramatik byder på sjove, alvorlige og rørende oplevelser både i undervisningen og i de aktiviteter som dramatik også laver, såsom ture i teatret, samtaler med professionelle teaterfolk og forskellige inspirationskilder.

Se bekendtgørelsen


Dramalærerne på FHF

Ingen data fundet