some-facebook-code
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
Frederiksberg Hf (FHF)
Hf kurset
Det 2-årige dagkursus til Hf eksamen. Dialoger - Fællesskab - Udvikling

Filosofi på Hf


Filosofi er et lidt specielt fag fordi der er næsten ingen HF-elever, som har beskæftiget sig med faget før.

Det betyder på den ene side at alle har det samme startpunkt; der er ikke nogen, som er foran de andre fra begyndelsen.
På den anden side kan det være lidt svært at forklare hvad filosofi er uden at gå i gang med det. Derfor er den bedste måde at introducere faget på at præsentere de emner, som man vil stifte bekendtskab med.

Vi læser fire emnekredse.

  • Etik (Hvad er en god handling? Skal den bedømmes på dens resultat eller er det tanken bag, som tæller?),
  • Politisk filosofi (Hvorfor skal vi have en stat? Hvilke begrænsninger har staten overfor individerne?),
  • Erkendelsesteori (Hvordan samler vi vores viden? Kan vi i det hele taget være sikre på den viden vi har?),
  • Den fri vilje (Mennesket lever i den fysiske verden. Er vi derfor underlagt de samme fysiske love som tingene? Den freudianske psykologi fortæller os, at vores handlinger styres af vores underbevidsthed. Kan vi selv have en vilje når vi styres af noget, som vi ikke kan kontrollere?)
Det er ingen tilfældighed at emnerne her præsenteres ved hjælp af de spørgsmål, som man stiller indenfor hver emnekreds. Det er nemlig kun i begrænset omfang at filosofien kan give endegyldige svar på spørgsmålene. Der er meget sjældent én løsning på et filosofisk problem.

Set fra den positive side betyder dette at er "tilladt" være lidt forvirret hele tiden. Måske er det i virkeligheden nødvendigt for at kunne filosofere på en god måde.

En vis del af tiden går med at sætte sig ind i tanker som kan virke meget fremmede og med at få teksterne til at være relevante og vedkommende. Vi læser ganske vist korte tekster, men da de typisk er sværere end på andre fag kræver de ofte at man er indstillet på at læse ret grundigt.

Men vi læser også sekundærlitteratur som kan kaste lys over nogle af de ting som er svære at forstå. Og så er det meste af foråret sat af til at repetere.. Selvom teksterne kan stamme fra fjerne perioder så melder mange HFere tilbage at de opfatter faget som meget relevant eller brugbart for deres liv.

Man skal ikke aflevere skriftlige opgaver men timerne bliver i højere grad end de andre fag brugt på at forstå og diskutere teksterne (der opgives 100-150 normalsider).

Eksamen er mundtlig og man kommer op i en af de tekster, som er blevet gennemgået i løbet af året.

Sidst opdateret d. 31-01-2015 af ol

Om filosofi på Frederiksberg Hf kursus:


Filosofilærerne på FHF

Lærerportræt
Ask Hejlskov  Larsen (AH)
Lektor  
AH@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Kim  Ingholt (ki)
Lektor  
ki@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Rasmus  Jørgensen (rsj)
Lektor  
rsj@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Thomas Falk  Larsen (tfl)
Lektor  
tfl@frberg-hf.dk