some-facebook-code
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
Frederiksberg Hf (FHF)
Hf kurset
Det 2-årige dagkursus til Hf eksamen. Dialoger - Fællesskab - Udvikling

Fysik på Hf


Fysik på C-niveau

Formålet med fysik på C-niveau er at opnå en grundlæggende indsigt i naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tænkemåder for derigennem at få kendskab til naturvidenskabelige tolkninger af verden omkring os.

en af universets milliarder af galakser
En af universets milliarder af galakser ...
Vi skal lære om Universets skabelse og udvikling, om Jorden og Solsystemet samt om atomteorien som grundlag for beskrivelsen af stof.

Energibegrebet er et andet kerneområde, hvor vi kommer ind på forskellige energiformer som fx varme, elektrisk energi og atomkerneenergi.

Det sidste hovedområde er lyd og lys. Her skal vi lære om bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart, samt hvordan man eksperimentelt kan måle disse størrelser. Det kunne fx være bølgelængden af laserlys eller lydens hastighed i luft.

Desuden skal vi beskæftige os med de menneskelige sanseindtryk, som lyd og lys giver.

Ovennævnte emner er det obligatoriske stof på fysik C, men der er også tid til valgfrit stof.

Det kunne være: Dampmaskinen og den industrielle revolution, vejen til atombomben, kolde atomer, nanoteknologi osv.

Eksperimenter er en vigtig del af fysik C.
Fx observation af Jupiters måner, nytteværdi af elektriske apparater, atomers lysudsendelse, svingende guitar¬strenge og meget mere.

Over nogle at forsøgene skal der skrives rapporter. Udover at læse lærebøger i fysik skal vi også arbejde med tekster fra medierne og kunne identificere de naturvidenskabelige elementer i teksten. Dette giver træning i at kunne forstå og tage stilling til naturvidenskabelige og tekniske argumenter i samfundsdebatten.

For at kunne gå videre med fysik på B-niveau, der ofte er et adgangskrav til naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser, er det et krav at have haft fysik på C-niveau.


Fysiklærerne på FHF

Lærerportræt
Anders  Lundsgaard (alu)
Lektor  
alu@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Ole Skov  Hansen (OSH)
lektor  
OSH@frberg-hf.dk