some-facebook-code
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
Frederiksberg Hf (FHF)
Hf kurset
Det 2-årige dagkursus til Hf eksamen. Dialoger - Fællesskab - Udvikling

Mere geografi fra HF

af Otto Leholt

Jorden ...

Supergiant Map World Physical
Det fysiske verdenskort
Kortet, det gamle vægkort i geografi lokalet, er vel det første som mange tænker på i forbindelse med geografiundervisningen. Og det er jo heller ikke så tosset endda, idet ‘geografi ‘ jo netop betyder jordbeskrivelse.

Gamle vægkort som viser kontinenterne og oceanerne. Der er i sig selv noget beroligende ved disse vægkort - de er nemlig temmelig ens og uforanderlige fra år til år. Kontinenterne med deres lavland og floder, højland og bjergkæder ligger jo der hvor de ‘altid’ har ligget. Men allerede her kommer kortet til kort (!) overfor virkelighedens verden. Kontinenterne bevæger sig, bjergkæder nedbrydes af vind og vejr, og nye bjergkæder dannes.

Langs oceanbundens bjergkæder dannes ny oceanbund, mens oceanbunden andre steder synker ind i jordens dyb. Men alt sammen forgår i et tempo som dårligt lader sig registrere og som vi kun mærker som lejlighedsvise jordskælv og vulkanudbrud. En kort - og ofte ødelæggende -advarsel om, at verden er i konstant forandring og bevægelse. Undervisning i Jordens geologiske processer - jordskælv og vulkaner, pladetektonikken, er en del af geografiens beskrivelse af jorden.

Klimaet ...

orkaner og huse der sejler
Orkan skaber store ødelæggelser - er det et resultat af den globale opvarmning ?
Mellem himmel og jord udspiller klima- og vejrprocesserne sig. Heller ikke kortet viser dette , til gengæld er det noget vi oplever og taler om hver dag. Men gør vi noget ved det ? Ja måske - meget tyder på at menneskets aktivitetsniveau idag er ved at sætter sig varige spor i klimasystemet.

I 1990’erne blev der fra år til år målt nye varmerekorder, mens tv-billederne af altødelæggende orkaner blev afløst af tørkekatastrofer et sted og modsvarende oversvømmelser andetsteds. Alt sammen måske et symptom på at klimasystemet er bragt ud af balance af en voksende befolknings stadig større udslip af gasser og stoffer til atmosfæren.

Klimatologien og teorierne om klimaændringer indgår som et naturligt element i geografifagets beskrivelse af verden. Sammen med de geologiske processer danner klimasystemerne de naturmæssige forudsætninger for de menneskelige kulturer i dens mange former.

Menneskene ...

Vi fik aldrig rigtig sat tal på Kejser Augustus folketælling for 2000 år siden. Men vi ved, at omkring 1830 rundede jordens samlede befolkning den første milliard.

Det havde taget mange år at nå hertil - men herefter gik det stærkt. Hundrede år senere (1930) var den ene mia. blevet til 2 og efter blot 30 år mere - i 1960 - var jordens samlede befolkning på 3 mia .

To many people in India ..
Overbefolkning ..? Her et tog i Indien
I 1999 var vi dobbelt så mange - nemlig nu 6 mia., hvoraf knap 5 mia. levede i udviklingslandene.
Væksten vil forsætte - i dag har vi rundet de 7 mia. Alene det faktum at ca 40 % af jorden befolkning er under 20 år, betyder at der i de kommende årtier vil være omkring 2.5 mia nye forældre par som gennemsnit vil føde 2.8 børn. Prognoserne anslår at verdensbefolkningen først vil stabilisere sig ved ca 10 mia.

At befolkningsdebatten dermed er blevet et centralt element i hele udviklings- og miljødebatten kan ikke undre. Denne debat rejser en række etiske , kulturelle og politiske spørgsmål.

Skal man acceptere den kinesiske løsning med ‘et-barns-politikken’ ? Kan man i et overbefolket og fattigdomstynget Inden acceptere kønsbetingede aborter , hvor pigebørn sorteres fra inden fødslen? Hvordan opnår kvinder i Afrika og Asien samme sociale, politiske og økonomiske status som kvinder i den vestlige verden?

Bådflygtninge ankommer til Europas kyster  2015
Krig , fattigdom og overbefolkning sendte i 2015 mere end én million flygtninge og migranter mod Europa.

Befolkningsproblemet i Vesteuropa har hidtil handlet om en stigende forsørgerbyrde, som følge af en stadig ældre befolkning, men også om et stigende indvandringspres fra syd mod nord. Dette blev for alvor tydeligt i 2015 da mere end en million flygtninge og immigranter søgte op gennem Europa i jagten på sikkerhed og en bedre fremtid. Vil dette blive løsningen på Europas faldende folketal og den aldrende befolkning, eller vil indvandringen alene øge forsørgerbyrden med de økonomiske , sociale og politiske konsekvenser dette kan få?



Fødevarer, ernæring og miljø

Markerne sprøjtes og gødes .. ..
Dansk landbrug - høj arbejdsproduktivitet og arealproduktivitet
Landbrugserhvervets første opgave er at skaffe os fødevarer, men måden hvorpå fødevarerne produceres påvirker såvel kvaliteten af fødevarerne og dermed vores sundhed, som den omgivende miljø - ikke mindst vandmiljøet. I Danmark som i det øvrige Europa og Nordamerika, har vi siden 1950'erne oplevet en voldsom stigning i produktion af fødevarer, gennem øget brug af maskiner, gødning og pesticider. Samtidigt er der blevet færre og stadig større bedrifter som er blevet mere og mere specialiserede.

Mekaniseringen af landbruget i de rige lande er ikke mindst drevet frem af ønsket om at spare på den relative dyre arbejdskraft. Da vi samtidigt har haft relativt meget landbrugsjord har vi kunnet tillade os at anvende store dele af landbrugsjorden til produktion af husdyrfodder, og dermed sikre os et stort forbrug af animalske fødevarer.

kornhøst i USA ..
Kornhøst i USA - her er masser af jord og jorden kan dyrkes ekstensivt

risdyrkning i Kina ..
Risterresser i Kina - det store befolkningspres på jorden har nødvendiggjort en intensiv udnyttelse af jorden


Omvendt i mange udviklingslande - ikke mindst i Asien. Her er der rigeligt med billig arbejdskraft, men tilgengæld mangel på landbrugsjord. Der har derfor ikke været et økonomisk incitament til at mekanisere og rationalisere med arbejdskraftforbruget. Derimod har det været helt afgørende at sikre et stadig større udbytte af de n eksisterende landbrugsjord.

Dette er blandt andet sket med Den Grønne Revolution, hvor man introducere nye højtydende kornsorter, som sammen med kunstgødning, pesticider og kunstvanding, kunne øge arealudbyttet. Mange steder har presset på landbrugsjorden ført til et overforbrug af gødning og pesticider til skade for såvel vandmiljøet som fødevarekvaliteten Dette er ikke mindst tilfældet i Kina, hvor presset på de knappe jordressourcer er større end de fleste andre steder.
Mens befolkningspreset ikke tidligere gav grundlag for egen animalsk produktion, er ikke mindst kineserne med deres stigende velstand, begyndt at importere store mængder af kød og fodderstoffer fra vesten.

Landbrug i Afrika ..
Børn deltager i markarbejdet i Kenya - det er fortsat manuelt arbejde
I Afrika er situationen en helt anden. Her er der rigeligt med jord, men det er aldrig helt lykkedes de afrikanske lande at skabe de rette betingelser for kontinentets mange millioner af bønder til at ydnytte disse ressourcer optimalt.
Derfor anvendes fortsat primitive redskaber og brug af såvel trækdyr som maskiner er megt begrænset. Da arbejdsproduktiviteten er lav og høstudbyttet ligeså, er meget af landbrugsproduktionen i Afrika fortsat rettet mod selvforsyning. Mens et sådant landbrug nok er økologisk bæredygtigt, så har det ikke været en succes i økonomisk forstand. Bønders indtjening er fortsat ringe, og man har ikke kunne sikre en stabil og varieret fødevareforsyning til en eksplosivt voksende befolkning.

Af samme grund er mange afrikanske lander i stigende grad blevet afhængige af at importere billige fødevarer fra EU og USA. En udvikling som ofte er blevet beskyldt for at udkonkurrere de lokale producenter, men spørgsmålet er, om disse overhovedet under de nuværende betingelser (økonomisk, politisk og teknologisk) ville være i stand til at konkurrere med EU og USA - landbrugsstøtte eller ej.



Arbejdet ...indgår ikke i vores pensum i år :-(

Ligesom det politiske landkort, i det seneste 25-år har skiftet farve, grænser er blevet ændret og nye stater dannet, er også det økonomiske landkort under forvandling.
Kinesiske fabriksarbejdere på tekstilfabrik
Unge fabriksarbejdere i Kina

Begrebet ‘ulandene’ har mistet konkret indhold i takt med at en lang række tidligere ulande i de seneste årtier har gennemgået en hastig industrialiseringsproces.
Denne udvikling har især været tydelig i SØ Asien og ikke mindst i Kina, som i 3-årtier har oplevet vækstrater på 10 % om året, og dermed igen bragt ‘Riget i centrum’ i økonomsik forstand.

Denne udvikling som vi kender under begrebet ‘globalisering’ har direkte betydning for Europa og Danmark. Danske virksomheder lukker, og produktionen flyttes til lavtlønsområderne i Asien og andre steder. I denne proces er der vindere og tabere.

Taberne er de ufaglærte som mister deres arbejde - samt de regioner i verden som ikke er attraktive for kapitalinvesteringer. Vinderne er de millioner af ufaglærte - ikke mindst kvinder - som fra rismarkerne nu indtager deres plads i systuerne og ved montagehallernes samlebånd. Her produceres vores tøj, vores fladskærme og mobiltelefoner mv.

Er dette bare grov udnyttelse af billig arbejdskraft, eller er det i virkeligheden sådan, at man laver en reel omfordeling af vores velstand ? Og hvad skal vi så leve af ?…. Formentlig af det vi har mellem ørene … og også hertil kan geografi bidrage. Kort og godt.

Opdateret d. 01-05-2016