some-facebook-code
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
Frederiksberg Hf (FHF)
Hf kurset
Det 2-årige dagkursus til Hf eksamen. Dialoger - Fællesskab - Udvikling

Idræt på Hf


Velkommen til idræt fællesfag

Idræt C er et obligatorisk fællesfag på FHF hvor du forlader bord og stol og får rig mulighed for alsidige, kropslige udfordringer samt samvær og samarbejdsformer der adskiller sig fra skemaets øvrige fag.
Idræt på FHF
Sportsstævne på hf
Men selv om du forlader det vante klasseværelse, er det et fag hvor der foregår undervisning, dvs. der formidles viden og færdigheder. Du vil komme til at beskæftige dig med idrætsgrene du kender i forvejen (men muligvis på en anden måde), og du vil stifte bekendtskab med idrætsgrene du ikke kender. Tag det som en udfordring. Idræt C har tre lektioner om ugen.

Lidt om organiseringen af undervisningen

Vi starter med en udeperiode frem til efterårsferien hvor der vil blive udbudt nogle af følgende aktiviteter:

  • atletik, boldspil, beachvolley, løbetræning m.m.
  • Derefter følger en periode med et undervisningsforløb i volleyball (indendørs). Forløbet munder ud i en volleyball-turnering for alle 1. hf klasserne i november måned.

Bekendtgørelsen rummer et overordnet krav om alsidighed i undervisningen, hvilket betyder at I både skal undervises i forskellige former for kropstræning (f.eks. dans, redskabsgymnastik, grundtræning m.m.) samt boldspil og evt. svømning (hvis det er muligt). Desuden skal I udforme og udføre et opvarmningsprogram udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysiske træningsprogram. Opvarmningsprogrammer og træningsprojekt vil typisk blive placeret efterår/vinter.

Der er tradition for en Casino/Galla-fest på skolen om foråret med indlagt lanciers. Op til denne fest træner vi lanciers i to dobbeltlektioner.

I slutningen af skoleåret vil der igen komme en valgperiode eller to hvor du selv vælger dig ind på de discipliner/aktiviteter som du finder mest interessante blandt de udbudte muligheder.

De faste "spilleregler" for idrætstimerne

Idrætstimerne er skemalagte som dobbeltlektioner hvor imellem der ikke holdes frikvarter. Dette giver en effektiv undervisningstid på knap 1½ time med tid til omklædning og bad bagefter.

Timerne starter altid med en eller anden form for opvarmning, og derefter vil I som regel blive sat til at arbejde med forskellige teknikker og øvelser som er relevante for den pågældende idrætsaktivitet, som I selvfølgelig også udøver i færdig form. Men I skal altså ikke "bare" spille.

Idræt på FHF
"Vejen til helvede er brolagt med (dårlige) undskyldninger……"
Som det gælder for alle andre fag, er der mødepligt til idrætsundervisningen, hvilket betyder max. 10 % fravær.

For at blive noteret som tilstedeværende i idræt er det en forudsætning at man er omklædt og deltager aktivt i undervisningen.

Hvis du er forhindret i at deltage pga. en eller anden skade eller sygdom skal du komme med en lægeerklæring (udgifterne hertil afholdes af dig selv - jv. bekendtgørelsen).
Husk altid idrætstøj til timerne og kom til tiden.

Derfor: Hold altid øje med idrætsopslagstavlen i aulaen og på lectio hvor holdenes forløbsplaner hænges op, og hvor eventuelle ændringer meddeles. Det er dit ansvar at holde dig orienteret og være klar over, om du skal medbringe inde- eller udesko + dertilhørende tøj eller svømmetøj.

Idræt tilvalg - på 2. Hf

Idræt på tilvalgsniveau har 5 ugentlige timer fordelt med lige dele praktik og teori. Selvom man har fået idræt C meritoverført fra tidligere uddannelse eller først skal have idræt C på 2. år, så kan man godt vælge idræt tilvalg på 2. år.

Holdene vælger, efter interesse og et vist krav om alsidighed, 4-5 temaer, som man arbejder med i løbet af året.
Teoriundervisningen består af en  naturvidenskabelig fysiologisk del med emner som testning, energiomsætning, styrke- og konditionstræning, doping, idrætsskader, bevægelsesanalyse m.m.

I den humanistiske idrætsteori indgår især historiske og sociologiske emner. Det kan f.eks. være kropssynet gennem tiderne, kvinder og mænds idrætsdeltagelse, idrættens kommercialisering, elite kontra breddeidræt og idræt og medier.

Der er et krav om at undervisningen skal være tematiseret og organiseret i længerevarende forløb, der tilgodeser fordybelse. De enkelte temaer skal integrere fysisk aktivitet, teori og træning. Det teoretiske stof gennemgås både som klasserumsundervisning og som praktisk eksperimentiel undervisning.
Kursisten skal arbejde både selvstændigt og i grupper, og der skal udarbejdes et antal skriftlige rapporter i løbet af skoleåret, som inddrager flere af fagets videnskabsområder.

Foruden undervisningen på skolen er der udadrettede aktiviteter. Det kan f.eks. være besøg i et fitness-center, orienteringsløb, vandski-løb etc.

Friluftstur med idræt på FHF
Friluftstur med idræt
De seneste par år har der desuden været en friluftstur til Sverige med kano og orienteringsløb i efteråret, og der er også mulighed for en  to-dags tur til Isaberg (alpint) hvis vejret tillader det.

Faget afsluttes med eksamen som er todelt. I praktikdelen viser man færdigheder i to selvvalgte temaer blandt de 4-5 holdet har arbejdet med.
Teorieksamen er en mundtlig prøve med 40 min. forberedelse og 20 min. eksamination. Der gives en samlet karakter for de to deleksaminer.

FRIVILLIG IDRÆT.

I løbet af skoleåret har du mulighed for at deltage i frivillig idræt mandag og/eller onsdag fra kl. 16-17.30 her på skolen. Det er gratis at deltage og aktiviteterne veksler periodevist mellem forskellige boldspil, løbetræning, dans, gymnastik, badminton m.m. Desuden vil der i løbet af året blive arrangeret forskellige turneringer efter skoletid, f.eks. hockey-, fodbold- og basketturnering samt et adventure-race i foråret.

Hold øje med idrætsopslagstavlen og lectio hvor vi annoncerer hvilke aktiviteter der kører. Vi håber vi får nogle fagligt gode og fornøjelige idrætstimer sammen!

Venlig hilsen fra
jeres idrætslærere på FHF

Se bekendtgørelsen


Idrætlærerne på FHF

Lærerportræt
Anders  Gudme (AG)
Lektor  
AG@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Emil  Sonne (es)
es@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Lone Nøhr  Hansen (lnh)
Årsvikar  
lnh@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Mette  Nørbjerg Vangsgaard (MN)
Lektor  
MN@frberg-hf.dk