some-facebook-code
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
Frederiksberg Hf (FHF)
Hf kurset
Det 2-årige dagkursus til Hf eksamen. Dialoger - Fællesskab - Udvikling

Psykologi C på Hf


Hvad er psykologi?

Psykologi er læren om, hvad det vil sige at være et menneske. Faget er delt op i 4 hovedområder:
  • Socialpsykologi
  • Udviklingspsykologi.
  • Kognition og læring
  • Personlighed og identitet.
I det følgende kan du læse mere om de fire kerneområder i psykologi på Hf.

Socialpsykologi

Social interaktion mellem mennesker
Hvordan fungerer vi i forskellige sociale sammenhænge..?
Her lærer du om menneskers adfærd i grupper og om, hvordan det enkelte menneske opfatter sig selv og andre.

Vi mennesker har en tendens til at opføre os forskelligt, afhængigt af hvilken gruppe vi deltager i.

Nogle gange er vi i skole, nogle gange er vi derhjemme og nogle gange er vi sammen med vores venner og kærester. Hvordan kan det være, at vi opfører os forskelligt, afhængigt af hvilken gruppe, de deltager i?

Læs mere...

Nogle mennesker er deciderede onde, f.eks. terrorister, men de opfatter ikke sig selv som onde. Hvordan kan det være?

Vi har også en tendens til bare at gøre ligesom alle de andre, også selvom vi godt ved, at det vi gør er decideret forkert. Hvordan kan man forklare det?

Hvad betyder det for vores udvikling og personlighed, hvilket samfund vi vokser op i? Dette er nogle af spørgsmålene, som vi ser på i socialpsykologi

Udviklingspsykologi.

Forældre og udviklingspsykologi
Hvilken rolle spiller forældrene for vores personlige udvikling...?
Udviklingspsykologi handler om, hvordan børn udvikler sig følelsesmæssigt og kognitivt (tankemæssigt) fra fødslen og frem.

Her ser vi på, hvilke følelser, kompetencer, tilknytninger og tænkemåder, der er karakteristiske for den normale udvikling.

Her spiller forældrene en kæmpe stor rolle for, om barnet kan udvikle sig til at være et velfungerende individ, der kan klare de udfordringer, som livet giver senere hen.

Læs mere...

Det vigtigste for barnets udvikling er forældrenes evne til at drage omsorg for barnet og skabe en tryg tilknytning mellem barn og voksen.

Forældrene skal have forældreevne, hvilket indebærer fire ting:

  • At drage fysisk omsorg. Dvs. at opfylde barnets behov for de grundlæggende ting som mad, berøringer, rent tøj.
  • At drage følelsesmæssig omsorg. Dvs. at kunne rumme barnets følelser og opfylde barnets behov for nærvær og kærlighed.
  • At drage pædagogisk omsorg. Dvs. at tage initiativer til aktiviteter på barnets niveau, så barnet udviklet sig intellektuelt, motorisk og følelsesmæssig.
  • At kunne lade barnet være i fred. Dvs. at være opmærksom på, hvornår barnet giver signaler om, at nu er det nok!
Hvis forældrene af en eller anden grund ikke kan magte disse fire områder, vil de komme til at omsorgsvigte deres barn. Vi vil også beskæftige os med, hvad omsorgssvigt kan betyde for et barns udvikling.

Kognition og læring.

Kognitiv psykologi er studiet af mennesker erkendelser og intellektuelle funktioner.

Vi ser bl.a. på, hvordan vi tolker de informationer, der flyder til os i en evig strøm. Vi kan lære at skærpe vores bevidsthed om, at årsagen til vores handlinger er de antagelser, som vi har tillært os gennem livet, antagelser som ikke nødvendigvis er hjælpsomme.

Vi ser på, om det som jeg tænker om mig selv og om omverdenen, er i overensstemmelse med realiteterne.

Du lærer desuden om, hvordan vores hukommelse fungerer. Bag vores evne til at huske ting ligger en stræben efter mening. Så snart de ting, vi skal huske er meningsfulde for os og organiserede (fx i ord og sætninger) kan vi huske store mængder af information. Vores hukommelse er selekterende (udvælgende) og tolkende. Dvs. vi behandler indtryk aktivt. Vi udvælger og tolker dem ud fra vores interesser, baggrund og kognitive ske-maer.

Læs mere...

I dette forløb lærer du også om, hvordan vi lærer nye ting. At kunne dette er en forudsætning for, at man kan klare livets opgaver, både privat og på arbejdet. Vi lærer hele tiden, uden at vi tænker over det, men ved at blive bevidst om, hvordan vi lærer bedst, kan man udvikle sine evne og kompetencer. Forudsætningerne for at lære noget er:
  • Selvtests. Skriftlige og mundtlige tests/arbejder. Egen feed-back på sit arbejde. F.eks. at lave eksamensspørgsmål i timerne.
  • At arbejde med stoffet over længere tid er vigtigt. På den måde fastholdes det indlærte bedre i hukommelsen.
  • At stille spørgsmål til det læste. F.eks. hvorfor fremmer egen og frem-medgrupperinger ondskab? Hvad vil det sige, at begå onde handlinger?
  • At indlemme det nye stof med allerede indlært stof. F.eks. hvordan kan man forstå ondskab som en læringsproces?
  • Altså: det er vigtigt aktivt at tænke med i forhold til stoffet.
Det er mindre virksomt at læse teksterne flere gange uden at stille spørgsmål.

Personlighed og identitet.

Det ubevidste udgør 90 % af vores psyke
Det ubevidste udgør 90 % af vores psyke ...!
Hvem er jeg? Dette spørgsmål stiller vi os alle engang imellem.

En af dem, der beskæftigede sig indgående med dette spørgsmål var Freud. Han grundlagde psykoanalysen, som er en retning indenfor psykologien, der opfatter mennesket som værende underkastet sit ubevidste.

Ifølge Freud er vores psyke ligesom et isbjerg: 10% udgør overfladen – det bevidste – og 90% er det ubevidste.

Læs mere...

Det ubevidste er en drivkraft i os, som udgør fortrængte følelser og drifter, som virker i os, uden at vi selv ved det.

Dette kan f.eks. komme til udtryk i vores ubevidste forsvarsmekanismer, der fungerer som en slags forsvar mod, at vi bliver overvældet af angst eller andre ubehagelige følelser, som vi ikke kan håndtere.

En af vores forsvarsmekanismer kaldes fortrængning, hvor traumatiske oplevelser helt eller delvist er glemt. Dette ser man f.eks. af og til hos incestofre, der helt har fortrængt overgrebene.

Freuds personlighedsmodel.

Det ubevidste udgør 90 % af vores psyke
Freuds personlighedsmodel
Freud udviklede en personlighedsmodel, som består af tre dele: det’et, jeg’et og overjeget.

Det’et er vores fortrængte følelser og drifter. Det er styret af lystprincipper og er i meget høj grad ubevidst. Freud kaldet det’et for ” et kaos, en kedel fuld af sydende affekter.”

Jeg’et styres af realitetsprincippet, vores rationelle og bevidste det af psyken. Jeg skal forholde sig til den ydre verden med alle dens forventninger. Jeg’ets opgave er bl.a. at kontrollere det’ets uhæmmede lystprincip, så det kan tilpasses den reelle verden.

Hvis det’et giver mig en impuls om, at jeg har lyst til sex med en tiltrækkende fremmed, er det jeg’et, der bremser den umiddelbare impuls og enten lader den skønne fremmede passere forbi eller at lægge en strategi for, hvordan man kan komme i kontakt med vedkommende på en passende måde.

Overjeget er vores samvittighed, moral og normer. I eksemplet ovenfor er det også vores overjeg, som er med til at hæmme vores dyriske og impulsive seksualitet. Hvor overjegets moral og normer forhindrer os i at handle impulsivt, er det jeg’et, der lægger planer for, hvordan vi kan få vores lyster tilfredsstillet på en måde, der passer med omverdenens normer og moral.

Ifølge Freud er vores psyke altså en kompliceret størrelse, der ofte er i konflikt med sig selv.

Identitet og samfund.

Kønnene blandes
Kønnene blandes her hos den østriske Conchita Wurst under Eurovision Song Contest 2014
Nyere teorier om identitet drejer sig om, hvordan vi bliver, den vi er i forhold til den kultur og det samfund, man er vokset op i.

I vores individualistiske kultur lægger vi stor vægt på, at vi hver især forfølger egne mål, at vi realiserer og udvikler os selv hele tiden, og at vi først og fremmest har et ansvar over for os selv. Man kalder vores vestlige samfund for det postmoderne samfund.

Vi har i princippet frit valg på alle hylder, vi kan selv vælge vores tøjstil, vores kæreste, uddannelse, job og seksuelle orientering. Dette kalder professor Ziehe for kulturel frisættelse, fordi vi ikke lige som før i tiden er bundet af traditioner og faste regler og normer for, hvordan vi skal leve vores liv.

På den anden side, siger Ziehe, er der så mange krav til mennesker i vores postmoderne samfund, så vi risikerer at blive belastet af det. Der er mange mennesker i vores samfund som lider af stress, depression eller angst, fordi de har svært ved at leve op til alle de krav, der bliver stillet til os i dag.

Andre kulturer, f.eks. den arabiske kultur, kalder man kollektivistisk, dvs. her lægges der i højere grad vægt på familien og gruppen. Det enkelte menneske handler her i højere grad ud fra hensynet til familien, f.eks. i forhold til valg af ægtefælle og i forhold til at støtte hinanden økonomisk.

At vokse op i en bestemt kultur er altså medbestemmende for, hvordan man udvikler sin identitet og personlighed.

Eksamen i psykologi

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt bilagsmateriale, valgt af eksaminator.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter.
Forberedelsestiden er ca. 48 minutter.


Psykologilærerne på FHF

Lærerportræt
Annemarie  Krarup (ak)
Lektor  
ak@frberg-hf.dk