some-facebook-code
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
To års hjernevask - Du bliver aldrig den samme ... efter Frederiksberg Hf kursus
Frederiksberg Hf (FHF)
Hf kurset
Det 2-årige dagkursus til Hf eksamen. Dialoger - Fællesskab - Udvikling

Samfundsfag på Hf


Kunsten at navigere i kaos

Portræt af et fag som ikke er noget fag, men et kannibalistisk uhyre!

"Kultur er en stjernetåge af vaner..." (Jean Lyotard, fransk filosof)
"Kultur er stillingtagen!" (Kaospilot fra Århus)

Det var den amerikanske sociolog Alin Toffler der allerede i 1970 stillede diagnosen: Det moderne menneske lider af fremtidschok. En melding der på det tidspunkt vakte stor opmærksomhed. Fagre nye verden! Fremtidschok? Hvad mener manden med det?

Det var dengang forurening var sådan noget man var glad for (det var jo tegn på økonomisk vækst). Neil Armstrong havde lige sat sine ben på månen, og computeren var et monstrum på størrelse med et klasseværelse. Hf var tre år gammelt, og hf’erne syntes allerede dengang at gymnasieelever var umodne og barnlige. Fremtiden var kommet! Men fremtidschok? Godt nok var pornografien lige frigivet, men Toffler må også have haft andet i tankerne...

Med oprettelsen af hf i 1967 så verden også et nyt fag, sådan cirka, nemlig samfundsfag. På skemaet. Og obligatorisk. Men samfundsfag er ikke bare ét fag. Der er snarere tale om tre fag, nogle mener endog fem:

  • politologi,
  • sociologi,
  • nationaløkonomi,
  • international politik og
  • statistik.
Alt sammenunder én hat. Samfundsfag har stjålet fra højre og venstre, med arme og ben. Det var der allerede dengang nogle der blev sure over.
Flere økonomer trak overbærende på skuldrene: "De er jo ikke rigtige økonomer, de der samfundsfagsfolk." Og der var andre der gav deres besyv med på deres fags vegne.

Men samfundsfag voksede sig større og større med årene. Hvorfor? Hænger det mon ikke sammen med at den fremtid Toffler indvarslede, kræver sin uddannelse. Den kræver for eksempel samarbejde. Tværfagligt samarbejde betyder at fagenes identitet kommer i anden række.

Ingen slipper uden om nationaløkonomien og Adam Smith’s og Keynes’ teorier. Men når vi i samfundsfag arbejder med EU, arbejdsløshed, kulturkonflikter, så benytter vi os også af gamle Smith og Keynes når der er behov for d’herrer. Ligesom sociologerne og politologerne inddrages når vi finder at det er relevant.

Samfundsfag var altså fra starten et samarbejde mellem flere fag. Og det er der fremtid i. Spørg dem bare på Oticon. Spørg dem på Novo.

Jeg har hørt at historien er død. Hvad har vi så tilbage? Samfundsfag! (Hørt i aulaen på FHF)

Indvarslingen af historiens død for nogle år siden fik det naturligt nok til at risle koldt ned ad ryggen på et par historielærere. Dog behøver man næppe frygte for fremtiden på historiens vegne. Den har før vist sig at være sejlivet, den historie. Men hvor kommer overskriften til denne lille præsentation af samfundsfag ind i billedet?

I dag handler alting jo ikke om historie, og ikke kun om fremtiden, men om kultur. Og det gør det måske fordi kulturbegrebet er sådan en brokkasse man kan smide altingned i.

Altså: alting er i dag kultur. (Historien er død).

Ifølge moderne kulturteorier er verden i dag befolket af vagabonder, turister, nomader! Vi er alle kun på besøg og så på vej et andet sted hen. Verden år 2000 er kaos.

Det er hvad kultursociologerne fortæller os, og de kalder det postmodernitet. I kan jo bare se på jer selv: Hf’eren er det postmoderne menneske. Ikke den retlinede gymnasieelev der altid har passet sine lektier og gået i skole hele livet.

Hf’eren er på godt og ondt noget helt andet. Måske først og fremmest den rejsende der har gået i skole, arbejdet, rejst, brændt for et eller andet, så længe det varede, dovnet den etc. Og som spørger: Hvordan kommer jeg nu videre? Det er måske alt andet end nemt. Det kan være helvedes svært. Kunsten at navigere i kaos. Vel ikke just noget man lærer sådan lige overnight.

Fremover vil man se hf ændre sig dramatisk. Fagene som vi kender dem i dag, vil måske helt forsvinde, skemaet som vi kender det i dag, vil måske falde bort, store dele afundervisningen vil foregå uden for skolerne, projekter og tværfaglighed vil vindeindpas. Man kan måske ubeskedent sige at det hele startede med samfundsfag, dengang imidten af 60’erne da man oprettede et fag som netop ikke er noget fag, men etsamarbejde uden respekt for faggrænser.

At et sådant uhyre kræver et højt fagligt niveau, er naturligvis hævet over enhver tvivl. Kannibalisme er skam en alvorlig sag.

Metode i samfundsfag

Om samfundsfaglig metode

Samfundsfaglærerne på FHF

Lærerportræt
Emil  Sonne (es)
es@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Finn  Bønsdorff (fb)
Lektor  
fb@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Jan  Andreasen (JAA)
lektor  
JAA@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Kjeld Arne  Hansen (kah)
Lektor  
kah@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Mogens S  Jensen (MJ)
lektor  
MJ@frberg-hf.dk
Lærerportræt
Nis  Pedersen (NE)
Årsvikar  
NE@frberg-hf.dk