Ottos geografi noter til HF
Geografi noter
Landbrug og fødevarer - globale udfordringer

Erhvervsgeografi & landbrug

Erhverv og BNP

I Erhvervsgeografi arbejder man med følgende emner:
  • De tre hovederhverv: primære-, sekundære- og tertiære erhverv
  • Landegrupper: lav-, mellem- og højindkomstlande
  • Erhversstruktur og økomisk udvikling;
    BNP pr indbygger / beskæftiget i landbrug
  • Dansk landbrug - strukturudvikling, produktivitet m.v.
  • Globale fødevareproblemer
  • Landbrugsjord, mennesker og kostsammensætning

Landegrupper

world-bank-landegrupper-2011
Figur 2: World-bank-landegrupper-2011

kilde

Indkomstgrupper (2017) udfra BNI pr. indbygger (GNI pr cap. US $ - World Bank Atlas Method))
  • Højindkomst lande, BNI pr indb. > 12.475 US $
  • Højere mellemindkomst,
    BNI pr indb. > 4.035 and < 12.475 US $
  • Lavere mellemindkomst lande,
    BNI pr indb. > 1.035 < 4.035 US $
  • Lavindkomst lande, BNI pr indb. < 1.025 US $

Overvej hvor de forskellige indkomstgrupper befinder sig på tidslinjen i Fouraties model...?

BNP pr indbygger 1950-2014

kilde

Beskæftigede i landbruget

employment-in-agriculture
Figur 3:Procent af arbejdsstyrken beskæftiget i landbruget 2014 (men fejl i data..!) kilde

Brug data fra www.cia.gov

  • Er der nogen korrelation mellem antal beskæftiget i landbruget og landets indkomstniveau eller BNI pr indbygger ?
  • Prøv at illustrere denne korrelation i et simpelt diagram ...
  • Prøv om du kan forklare hvorfor der er denne korrelation - er der eventuelt en kausalitet?
Opgave 1 | Opgave 1

International arbejdsdeling

Den klassiske arbejdsdeling mellem kolonimagt og koloni og senere mellem I- og Ulande
Fra 1980'erne flyttes dele af industriproduktionen til udviklingslandene (-> Mellemindkomstlande)
En forenklet model af arbejdsdelingen mellem lav-, mellem- og højindkomstlandene

Landbruget som økosystem

Landbrugets udvikling over tid kan beskrives som udviklingen af forskellige økosystemer, hvor mennesket indgreb i naturen bliver stadig mere omfattende.

Det naturlige økosystem

I tidlig stenalder har mennesket levet som jægere - og samlere og dermed været en del af et naturligt økosystem. Mennesket indgreb i naturen har været stort set lig 0, men fødegrundlaget har samtidigt været meget begrænset.

Det manipulerede økosystem

Da mennesket begynder at dyrke jorden, fjernes dele af den naturlige vegetation ( og dyreliv) og erstattes af enkelte kulturplanter. => større og mere sikkert fødegrundlag -> større befolkningstilvækst.

Det transformerede økosystem

Naturen trænges tilbage i takt med at mennesket opdyrker større og større arealer.

Kombinationen af agerbrug og husdyrhold giver et større fødegrundlag og husdyrene bidrager med naturgødning til jorden, ligesom forskellige vandingssystemer giver mulighed for at forbedre de naturgivne ressourcer (nedbørsmangel)

I det moderne industrialiserede landbrug tilføres yderligere energi til økosystemet i form af maskiner, sprøjtemidler og kunstgødning. Hertil kunne også tilføjes import af fodderstoffer til husdyrene.

Illustrationen (fig. 4) viser hvordan menneskets tidligere var en del af naturen til nu at beherske og kontrollere naturen.

Landbruget som økosystem
Figur 4: Illustration af landbrugets historiske udvikling, fra det naturlige økosystem over det manipulerede til det transformerede økosystem. Samtidigt ændres landskabet fra et naturlandskab til et kulturlandskab.
af Otto Leholt Inspireret af Poul Brøndum m.fl.

Jordbunden og næringsstoffer

regnskoven - et naturligt økosystem Høj temperatur + fugtighed =>
Hurtig nedbrydning af DOM (Dødt Organisk Materiale) og frigørelse af nøringstoffer som hurtigt optages i plantevæksten
Der dannes ikke humus <=> jordbunden næringsfattig

+ gammelt kontinent (ingen istid) jorden er stærkt udvasket for mineraler og næringsstoffer.

Løvskoven - et naturligt økosystem Langsom nedbrydning af DOM => frigivelse af næringsstoffer -> Det nedbrudte DOM -> danner humus (jord / muld) som giver jordbunden den brune farve

I nordlige tempererede områder - nylig istid , jorden indholder mange sedimenter og mineraler og dermed næringsstoffer

kornmarken - et transformeret økosystem I landbruget fjernes næringsstoffer med høsten, og jorden må derfor tilføres næringsstoffer for fortsat at være frugtbar.

Husdyr ( kvæg, køer, svin og heste ) har traditionelt leveret naturgødning til jorden.

Efter 1950 bliver kemisk fremstillet gødning ( kunstgødning / handelsgødning) den foretrukne form for gødning.

Dansk landbrug

Historie

Den danske landbrugsstruktur havde været uændret i århundreder og grænserne for forøgelse af produktionen under de eksisterende former var for længst nået.

Stigende efterspørgsel og priser, gjorde det rentabelt for såvel jordejere og fæstebønder at få ændret den eksisterende struktur.

Allerede i 1755 gav den enevældige konge tilladelse til en åben offentlig debat om landbrugets forhold. I 1786 nedsætter regeringen en landbokommision som skal udarbejde forslag til reformering af landbrugssystemet. I kommissionen sad bl.a. juristen Colbjørnsen og den højadelige Ditlev Reventlow.

Landboreformerne 1780'erne

Mål: at forbedre bøndernes kår og der igennem øge produktiviteten og dermed landets samlede velstand og eksporten af landbrugsvarer

Midler:

  • Udskriftningen (bondens jord samles i ét sammenhængende stykke)
  • Udflytning -> enkelte bøndergårde flytter ud fra landbyen (enkeltgårdsbebyggelser). Præger dansk kulturlandskab i dag.
  • Stavnsbåndet blev ophævet i 1788, og hoveriets omfang reguleret.
  • Mange godsejere vælger at sælge jorden til bønderne som hermed gik fra at være fæstebønder -> selvejerbønder = selvstændig erhvervsdrivende
Følger:

  • Øget landbrugsproduktion / velstand på landet
  • Faldende dødelighed
  • 1815 - 1. skolelov om undervisningspligt
  • 1830'erne - Højskolerne oprettes
  • 1849 - Ny Grundlov giver stemmeret til bønderne (demokrati)

Årslev landsby 1786 og 1795

Landboreformerne i Danmark
Figur 5: Årslev landsby før og efter landboreformerne. Jorden er udskiftet og nogle af gårdene er flyttet ud fra landsbyen
  • 1870'erne - kornkrisen pga billigt korn fra USA - Australien ->
  • omlægning af produktionen fra vegetabilsk -> animalsk
  • 1880'erne - Oprettelse af andelsmejerier og andelsslagterier <=>
  • øget forarbejdning af landbrugets råvarer <=> værditilvækst
  • = Danmarks industrialisering
  • Partiet Venstre - bøndernes parti i Rigsdagen

Frihedsstøtten

Landboreformerne i Danmark
På østsiden står der:
"Kongen kiendte at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov giver Kierlighed til Fædreland mod til dets Værn lyst til Kundskab Attraae til Flid Haab om Held"

På vestsiden står der:
"Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre Landboe Lovene gives Orden og Kraft at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god hæderlig Borger lykkelig"

Dansk landbrug efter 1950

Landbrugets samfundsmæssige betydning i Danmark


Landbrugets samfundsmæssige betydning
Figur 6: Mindmap - Dansk landbrugs samfundsmæssige betydning

Overvej hvilke positive og negative historier der kan fortælles om dansk landbrug i dag ?

Landbruget - mellem natur og samfund

landbruget - mellem samfund og natur
Figur 9.1 Som et af de få erhverv er landbruget underlagt såvel naturmæssige som samfundsmæssige forhold, som er afgørende for produktionens størrelse og dermed indtjeningen.

Produktionsfaktorerne:

produktionsfaktorer
Figur 7: De tre faktorer som bidrager til produktionen:

jord, arbejdskraft og kapital

Effektivitetsmål

  • Arbejdsproduktivitet=
    produktion pr beskæftiget
  • Arealproduktivitet=
    Produktion pr arealenhed / hektar
  • Rentabilitet (forrentning)=
    % vis forrentning af investeret kapital

Strukturudviklingen efter 1950

Begrebet strukturudvikling - henviser til de ændringer som dansk landbrug har gennemgået efter 1950, hvor landbrugsproduktionen bliver koncentreret på færre og større brug / enheder (landbrug)

Samtidigt med strukturudviklingen er der sket en stigende specialisering , hvor landmændene koncentrerer sig om ét produkt.

  • Færre, men større bedrifter
  • Færre beskæftigede
  • specialisering
  • + øget produktivitet i form af

    # arbejdsproduktivitet ( pga. mekanisering -> automatisering)

    # arealproduktivitet ( pga. kunstgødning, pesticider og forædlede kornsorter)

  • Stigende koncentration - dvs. korn - og husdyrproduktionen finder sted på færre og større bedrifter

Dynamikken bag ..

  • Stigende produktion -> prisfald -> mindre indtjening/ overskud til bønderne ->
  • De fleste opgiver erhvervet -> jorden opkøbes af de resterende ->
  • Stordriftsfordele (masseproduktion) <=> lave omkostninger pr produceret enhed ( kg kød, korn, liter mælk)

To billeder

Et dansk landbrug omkring 1950
Samme bedrift ca. 1980

Produktionens anvendelse

Landbrugsproduktionen anvendes i princippet til tre formål:

1) Menneskeføde

2) Husdyrfoder

3) Non-food / cash-crops
(landbrugsprodukter som ikke er basale fødevarer)

Dokumentation / data

  • Find eksempler på denne strukturudviklingen i tabellen nedenfor
  • Find de tre produktionsfaktorer i tabellen - og beskriv hvordan anvendelsen af hver af de tre faktorer har ændret sig over tid.
  • Find i tabellen to tal som kan bruges til at beregne arbejdsproduktiviteten..
  • Find ligeledes ét (eller to) tal som kan beskrive udviklingen i arealproduktiviteten...
  • Beregn koncentrationen (antal dyr pr. bedrift) af mælkekvæg og svin
Strukturudviklingen 1950-2010
Figur 8: Strukturudviklingen i dansk landbrug 1950-2010

Dansk landbrug 2017

Markedsmekanismerne ...

Landbrugets indtjening er delvist bestemt af markedsmekanismerne.
Markedsmekanismerne fastlægger prisen på en vare som et resultat af udbud og efterspørgsel.

Når produktionen (udbuddet) af landbrugsprodukter over tid stiger mere end forbrugernes efterspørgsel, så vil de priser som landmanden kan få være faldende.
Dette er illustreret i nedenstående figur.

Pris - og omkostningsklemmen:

pris-omkostningsklemme
Figur 9: Pris og omkostningsklemmen - viser udvikling i markedspris og konsekvenser for fortjenesten

Stordriftsfordele

Ved at udvide produktionen, større jordarealer, større besætninger ( antal køer, svin etc.) opnår landmanden den såkaldte stordriftsfordel.

Stordriftsfordelen betyder at omkostninger pr. produceret enhed ( kg. korn, kg. kød , liter mælk etc) kan reduceres.

Dermed kan landmanden sikre sig et fortsat overskud / fortjeneste selvom markedspriserne er faldende ( jvnf. fig 9)

Opgave 2 - Dansk landbrug

Det økologiske landbrug

Økologiske landmænd i Dk - areal og bedrifter
Økologiske landmænd i Dk - areal og bedrifter.
Ca. 10 % af danske landmænd er økologiske

Økologisk produktion er kendetegnet ved:

  • Kunstgødning og pesticider bruges ikke
  • Husdyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd
  • Husdyrene har god plads i staldene
  • Husdyr skal kunne komme ud i det fri – på græsmarker, i hønsegårde mv.
  • En række indgreb på husdyr ikke er tilladt, fx klipning af haler hos grise og trimning af næb hos høns.
  • Meget restriktive regler for brug af medicin til husdyr
  • Genmodificerede planter og mikroorganismer (GMO) anvendes ikke
  • Brug af færrest mulige tilsætningsstoffer ved forarbejdning af økologiske fødevarer.
Kilde: www.lf.dk/viden-om/oekologi/om-okologi

Fordele - ulemper

økologisk-kontra-konventionelt
økologisk-kontra-konventionelt

EU's landbrugspolitik

Princippet i EU's prispolitik overfor landbruget
Princippet i EU's prispolitik overfor landbruget
EU's traditionelle landbrugspolitik har været stærkt kritiseret for

1) prisstøtten (mindstepriserne) skabte en overproduktion i EU

2) som med eksportstøtte blev eksporteret til udviklingslandene og her udkonkurrerede de lokale landbmænd

3) at holde ikke medlemslande ude fra EU markedet ved hjælp af EU's toldmure

Den traditionelle prisstøtte er dog under afvikling siden 2004 - hvorefter støtten i stigende grad gives til landmanden eller jorden og ikke til produktionen:

landbrugsstøtten-ændres
landbrugsstøtten-ændres

Det globale fødevareproblem

paradokset - sult og fedme
Ét af verdens paradokser - sult og fedme
Diskuter hvad forskellen er på begreberne:

  • Fejlernæring og underernæring..?
  • Hvordan tror du man måler / registrerer det ene og det andet?
  • Hvad kan konsekvenserne være af h.h.v.
    Fejlernæring og underernæring..?

% voksne med fedme

Underernæring % børn under 5 år

antal-underernærede-1990-2016
Antal underernærede 1990-2016

Landbrugsjorden

Landbrug og fødevareproduktion - forudsætter landbrugsjord. Landbrugsjorden er en begrænset ressource - som figuren her viser:
arealanvendelse-globalt
Arealanvendelsen globalt - bemærk landbrugsarealet anvendelse til h.h.v. græsning/ husdyr og afgrøder (menneskeføde)
Overvej hvordan det vil være muligt at udvide de opdyrkede arealer ..?

Befolkningstæthed

Antallet af mennesker i et givent område vil påvirke den måde hvorpå man skaffer sig fødevarer

Efter 1950 oplevede man en eksplosion i befolkningstallet specielt i udviklingslandene .

Befolkningstæthed
Figur 10: Befolkningstæthed indb. pr km2 i regioner

Hvilke regioner har det største befolkningspres på jorden?

Hvilke krav stiller det umiddelbart til landbruget i denne / disse regioner?

Overvej om befolkningstæthed pr km2 er den bedste måde at måle befolkningspresset på? Kunne der være et andet tal som var mere sigende ..?

Befolkningstilvækst

Befolkning og landbrugsjord

landbrugsareal-capita-1960-2000
Figur 11: Verdens landbrugsareal (cropland) pr indbygger 1960-2008
Beskriv udviklingen i landbrugsareal pr indbygger

Find 2-3 forklaringer på udviklingen ..?

Opdyrket areal pr indbygger 1961-2014
Figur 12: Opdyrket areal pr indbygger 1960-2014
I hvilke regioner / lande er befolkningspresset på jorden størst? se figur 12

Opdyrket jord pr indbygger

En dansk hypotese ..

Den danske forsker Esther Boserup fremsatte i 1965 den hypotese, at det var befolkningspresset på jorden, som kunne forklare hvorfor at landbruget i nogle lande udviklede sig mere end i andre.

Ud fra studier i Indien og Afrika fandt Esther Boserup, at i lande hvor befolkningspresset på jorden var begrænset, var der ikke et nødvendigt incitament til at anvende moderne dyrkningsmetoder, som kunne forbedre arealproduktiviteten.

Omvendt i områder med en stor befolkning og begrænsede landbrugsarealer, vil det være nødvendigt at modernisere produktionen og dermed skabe en større arealproduktivitet.

Hvis hypotesen er rigtig ; hvor ville landbrugsteknikkerne / dyrknings-
metoderne være mest udviklede ..?

Den Grønne Revolution

Den Grønne Revolution startede i 1960'erne .

  • Baggrund: fattigdom truede den sociale politiske stabilitet i udviklingslandene

  • Strategi: øget fødevareproduktion -> øget indtjening til bønderne -> politisk stabilitet
  • Midler:
    • Nye højtydende kornsorter
      dværghvede, dværgris (mirakelrisen IR8)
    • Kunstgødning og pesticider
    • Kunstvanding
<=> moderne industrielle produktionsmetoder,
men med fokus på den produktionsfaktor som var en begrænsende faktor , nemlig jorden.

Arbejdskraftbesparende teknologier ( maskiner / mekanisering) ikke så vigtigt i lande med stor befolkningstilvækst.

Succes i Asien - fiasko i Afrika

Den Grønne Revolution blev en succes i Asien og dele af Latinamerika (Mexico) , men slog aldrig igennem i Afrika. Se figur 14-16

Prøv at forklare ud fra figur 12 hvorfor Den Grønne Revolution blev gennemført i Asien men ikke i Afrika

Andre problemerne i Afrika:

  • Unge stater - svag udviklet administrativ, økonomisk og fysisk infrastruktur
  • Bønder uden ejendomsret til jorden <=> ingen kreditmulighed <=> ingen penge til at investere i gødning, pesticider og såsæd
  • Ingen tradition for husdyr (kvæg / køer) i tropisk Afrka (Tsetse-fluen)<=> ingen naturgødning
  • Små familiebrug - ingen mekanisering =>
  • Arbejdsintensivt + lav produktivitet
    <=> subsistenslandbrug (selvforsyning)

Potentialer..

høstudbytte i forhold til potentialer
Figur 13: Høstudbytte i forhold til potentialer

Hvilke regioner har henholdsvis den bedste og den dårligste udnyttelse af deres potentialer ( produktionsmuligheder) ? Prøv at give nogle forklaringer på hvorfor det mon er sådan?

Globale fødevareproduktion 1960-2014

kornproduktion-1960-2014
Figur 14: Kornproduktionen 1960-2014 i mio. ton, i udvalgte regioner
Siden 1960 er verdens samlede kornproduktion vokset med 400 % !

Alene i Kina er kornproduktionen femdoblet siden 1960, mens stigningen har været mindst i Afrika i samme periode.

Hvorfor er det ikke i sig selv overraskende at kornproduktionen er størst i Kina?

Se her....

Kinas befolkning er fordoblet i perioden <=> øget landbrugsproduktion
Hertil kommer at man har anvendt den Grønne Revolutions produktionsmetoder
korn-udbytte-kg-hektar.jpg
Figur 15: Kornudbytte kg/hektar udvalgte regioner
Kornudbytte pr hektar (=arealproduktiviteten) er mangedoblet i flere regioner, men i Afrika syd for Sahara , er arealproduktiviten fortsat meget lav.

Dette forklarer til dels hvorfor kontinentet fortsat har vanskeligt ved at brødføde sin hastigt voksende befolkning.

Hvorfor har Afrika ikke øget arealproduktiviteten?

Se svaret ..

Endnu i 1960-70'erne var befolkningspresset på jorden lavt i Afrika ( se fig. 12)

Manglende støtte fra regeringerne til almindelige bønder <=> ingen investeringer i landbruget.

<=> Ingen Grøn Revolution i Afrika

Gødningsforbrug 2001-2014 kg /ha
Figur 16: Gødningsforbrug 2001-2014 kg /ha i udvalgte regioner
Hvilken forklaringer kan der være på forskellen i gødningsforbruget ?

Se svaret ..

I de områder hvor befolkningspresset på jorden er størst (= jorden er den begrænsende ressource / produktionsfaktor) har nødvendigheden af at anvende gødning været størst

Landbrugstyper & arealudnyttelse

afrika-landbrug.JPG
Et sted i Afrika
  • Arbejdsintensivt = arbejdskraften vigtigste produktionsfaktor

  • <=> små familiedrevne landbrug = små jordlodder pr landbrug (< én hektar)
  • Lille befolkningspres på jorden 0,22 ha /indb
  • Lav arbejdsproduktivitet

  • Lav arealproduktivitet
    1.452 kg/ha.
  • Selvforsyning / subsistenslandbrug
dansk-landbrug.JPG
Dansk landbrug
  • Kapitalintensivt <=> investeringer i maskiner og hjælpemidler vigtigste produktionsfaktor
  • Lille befolkningspres på jorden 0,43 ha /indb
  • Store brug > 60 hektar
  • Høj arbejdsproduktivitet
  • Høj arealproduktivitet
    6.752 kg/ha.
  • Markedsporienteret - foderstoffer til dyr
rismarker-kina.jpg
Rismarker - terrasselandbrug i sydlige Kina
  • Arbejdsintensivt
  • Højt befolkningspres på jorden 0,07 ha./indb =>
  • Arealintensivt = maksimalt udbytte af hver m2
  • Høj arealproduktivitet
    5.886 kg/ha.
  • Lav arbejdsproduktivitet
  • Selvforsyning + markedsorienteret
kornhøst-usa
Kornhøst i USA
  • Kapitalintensivt
  • Lille befolkningspres
    0,48 ha./indb
  • Arealekstensivt (store arealer)
  • Høj arbejdsproduktivitet
  • Høj arealproduktivitet
    7.638 kg/ha
  • Markedsporienteret - foderstoffer til dyr
fire billeder

Kød, jord og foder

Verdens kødforbrug

Figur 11: Udviklingen i kødproduktionen i udvalgte lande / regioner 1961-2009 (mio. tons) kilde
Verdens samlede kødproduktion er næsten firedoblet fra 78 mio. t. i 1963 til 308 mio. t. i 2013.

I samme periode er verdensbefolknigen vokset fra ca. 3 mia. til mere end 7 mia. mennesker.

Kødforbruget afspejler direkte indkomstniveauet / levestandarden i de enkelte lande.

Verdens kødforbrug i kcal/dag/person 2011 og udvikling siden 1960
kilde:www.nationalgeographic.com/foodfeatures/meat/

Landbrugsjord og husdyrfoder

De animalske fødevarer har et højt indhold af proteiner (og aminosyrer) og fedt, men er ressourcekrævende at producere.

Den animalske fødevareproduktion lægger beslag på store naturressourcer (jord og vand) og har tillige konsekvenser for miljø og klima.

Ca. 38 % af jordens landarealer er klassificeret som landbrugsarealer (Kilde). Landbrugsarelerne deles i tre kategorier;

  • Opdyrkelig jord ( 28 % af landbrugsarealet)
  • Permanente afgrøder - dvs. frugttræer, vinstokke, kakao, kaffe, te, gummitræer m.v. ( 3 % af landbrugsarealet)
  • Permanente enge og græsgange ( 69% af landbrugsarealet)
Hertil kommer at store dele af den opdyrkede jord anvendes til at producere foder til husdyrene.
I Danmark er det ca. 80 % af kornet som anvendes til foder.

Korn og foder

Mere end en 1/3 del af verdens kornproduktion anvendes til dyrefoder.

Anvendelse af korn til føde, foder og andet
Anvendelse af verdens samlede kornproduktion 2016, til h.h.v. føde, fodder og industriel brug. Kilde

Landbrugsjord og fødevareproduktion

Energitabet fra korn -> kød

Opfordring af husdyr forbruger mere energi i form af vegetabilsk foder (Kcal) end der ender på vores tallerken i form af animalske fødevarer.

Almindeligvis siger man at der skal anvendes 6-7 vegetabilske Kcal. for at producere én animalsk Kcal. Men der er stor forskel på energitabet for forskellige animalske produkter.

Generelt siger man at der skal
2 Kg korn til at producere ét kilo kylling,
4 kilo korn til ét kilo svinekød og hele
7 kilo korn til ét kilo oksekød.

Man taler om begrebet "konverteringseffektivitet for husdyr", som betyder hvor stor en del ( i %) af de Kcal og proteiner som husdyrene indtager som omsættes til animalsk menneskeføde.

Konvertering (omdannelse) af vegetabilske Kcal og proteiner ( i foder) til animalske fødevarer
kilde
Det generelle billede er dog tydeligt; Mejeriprodukter giver den største konverteringsrate (udnyttelsesgrad) af de Kcal. og proteiner som malkekøerne har indtaget.

Herefter følger æg, kyllinger og svinekød.
Det største tab af energi og protein finder vi ved fremstilling af oksekød, hvor kun 3-5 % af den mængde Kcal. og proteiner som kødkvæget har spist ender på vores tallerken.

Udover forbruget af landbrugsjord og korn kan føjes ressourceforbruget af vand og de miljømæssige konsekvenser af husdyrproduktionen:

  • udledning af næringsstoffer til vandmiljøet,
  • drivhusgasser (methan og CO2)
  • skovfældning til græsning / foderproduktion <=> mindre biodiversitet

Ressourceforbrug ved kødproduktion (kilde)

Arealanvendelse til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Arealanvendelse til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, mejeriprodukter, svinekød, fjerkræ og æg. (1500 square foot = 150 m2)
Kcal. forbrug (1.000) til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Kcal. forbrug (1.000) til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, svinekød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter. (1 Gallon = 3,8 l)
Vandforbrug (gallons) til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Vandforbrug (gallons) til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, svinekød, mejeriprodukter, fjerkræ og æg .
Co2 udledning i kg til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Co2 udledning i kg til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, svinekød, mejeriprodukter, fjerkræ og æg .

Kostsammensætning og ernæring

Kost, ressourcer og kultur

Fødevareforbruget er meget forskelligt rundt om i verden. Det er ikke mindst tydeligt i mængden af Kcal indtages men også i kostsammensætningen og i særdeleshed i forbruget af kød.

Kødforbruget afspejler ikke mindst forbrugernes økonomiske ressourcer.
Verdens samlede kødforbrug er stigende dels pga. befolkningstilvæksten og dels p.g.a. en voksende urbanisering og en voksende middelstand i en række vækstøkonomier - ikke mindst i Asien og herunder Kina.

kostsammensætning- verdens gennemsnit cal. pr indb

Figur 10: Kostsammensætning i verden - Kcal pr indb.

Kostsammensætning

Kultur og kødforbrug

Hvilket typer af kød der spises afhænger dels af økonomien og dels af traditioner , kultur og religiøse dogmer.

Muslimerne må ikke spise svinekød og
hinduerne i Indien bør ligeledes undgår kød men spiser dog fjerkræ.
I Kina er svinekød særligt populært hvilket også gælder i Europa og Rusland.
I USA fortrækker man oksekød og kyllinger.
I Afrikanske lande er kødforbruget meget lille og består hovedsageligt at fåre- og gedekød. Beskriv ernæringssituationen og kostsammensætningen i udvalgte lande - f.eks USA, Indien, Somalia og Kina?

Undersøg - dels ved hjælp af ovenstående diagrammer hvilken former for kød der er mest populært i de fire lande.

Overvej om der er nogen korrelation mellem landbrugsareal pr indbygger og kostsammensætningen - herunder sammensætningen af den animalske kost?

Forbrug af vand til fremstilling af en burger

Politisering af vores mad

Politisering af kosten

Spørgsmålet om hvad vi spiser er blevet et emne som er dybt politiseret; altså genstand for forskellige politiske holdninger, moralske og etiske værdier.

For mange forbrugere i den vestlige verden er kostsammensætningen blevet en indikator på personlig livsstil og eget ansvar for den personlige sundhed. Kosten ses her som en vigtig årsag til en lang række 'livsstilssygdomme' som fedme, diabetes, hjerte- og karsygdomme, kræft m.v.

Fra starten af 00'erne blev amerikanernes kostsammensætning en del af en ny kulturkrig mellem den almindelige amerikaner som spiser Hamburgere og fastfood, og en progressiv liberal elite som sværger til lokalt producerede, økologiske råvarer og hjemmelavet sund mad. Samme bevægelser kendes fra Europa med Jamie Oliver og Claus Meyer og Nyt Nordisk Køkken i Danmark.

What the Health (virker ikke i Internet Explorer)

Food Inc. (trailer)

Det politiske budskab i debatten er at en animalsk baseret kost ikke er bæredygtig; det er ikke bare spild af ressourcer i form af jord, vand og næringsstoffer, men indbærer tillige mishandling af husdyrene i opstaldning, anvendelse af vækstfremmende hormoner, transport og slagtning.

Hertil kommer de miljøpåvirkninger som husdyrholdet har i form af udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, skovfældning og formindsket biodiversitet. Endelig kritiseres husdyrproduktionens bidrag til udledningen af drivhusgasser ikke mindst i form af methan.

Fødevarer og miljø

"Cowspiracy"

For nogle er kostsammensætningen ikke kun et spørgsmål om smag og behag, men ses som et større og meget omfattende miljømæssigt spørgsmål, hvor landbruget og fødevareindustrien fremstilles som den største miljømæssige trussel på jorden. Det er ikke mindst husdyrproduktionen og dens biprodukter som ses som den største trussel mod vores natur og miljø.

I dokumentarfilmen Cowspiracy fremstilles landbruget og ikke mindst husdyrholdet, som den mest destruktive industri på jorden og som årsag til global opvarmning, skovfældning i Amazons, tørke m.v.

Personlig livsstil er således ikke længere kun et spørgsmål om egen sundhed og velvære, men tillige et middel til at 'frelse verden'!

Budskabet er klart:
Kun en vegetar er en sand miljøforekæmper!

Dokumentarfilmen lider dog under fejlagtige data, som når husdyrproduktionen gøres ansvarlig for 51 % af det menneskelige udslip af drivhusgasser. Det rigtige tal er 15 %. (Kilde)

Cowspiracy-Infographic

Kommentar til Cowspiracy

Alternativet

Husdyr som livsgrundlag

landområder-egnet-til-kornproduktion
Landområder egnet til kornproduktion. De grå områder omfatter bl.a. græsningsarealer som alene kan udnyttes af husdyr. Sammenlign med kortet her

Naturlige græsningsarealer som i dag anvendes til kvæg, får og geder kan næppe anvendes til kornproduktion, på grund af klimatiske forhold, en næringsfattig jord eller terrænforholdene.

Derimod kan hovdyrene udnytte den sparsomme naturlige vegetation til produktion af værdifulde næringsrige animalske fødevarer (mælk og kød).

Samtidigt danner husdyrholdet livsgrundlaget for millioner af mennesker ikke mindst i udviklingslandene.

Produktion og efterspørgsel efter animalske fødevarer forventes at stige voldsomt i de næste årtier. Årsagen hertil er demografisk og økonomisk.

Verdensbefolkningen forventes at vokse fra de nuværende 7.2 mia (2014) til 9.7 mia. mennesker i 2050. En stigende del vil bor i storbyer og med en fortsat økonomisk vækst i Asien og ikke mindst Kina vil efterspørgsel efter animalske fødevarer fortsætte med at stige.

Opgaver, vejledning og links

Vejledning

Intro til erhvervsgeografi Om Fouraties model, arbejdsdeling og hvorfor landbrugssamfund er fattige...

Dansk landbrug - strukturudvikling m.v.

Dansk landbrugs strukturudvikling

Den Globale fødevareproblematik Lange version

Eksamensopgaven - Globale fødevareproblematik

Den Globale fødevareproblematik

Erhvervsgeografiske begreber

  • Hovederhverv
  • Foruratiés model
  • BNP BruttoNationalProduktet
  • Landbrugets strukturudvikling
  • Stordriftsfordele
  • Produktivitet Arbejdsproduktivitet , arealproduktivitet

Opgaver:

Grundbogstekst:
Jimmy Mangelsen m.fl : ”Naturgeografi – vores verden” ( GO forlag 2011) s. 171‐185

Spørgsmål til "Dansk Landbrug"

Spørgsmål til "Dansk Landbrug",
samt teksten:
Den globale fødevareproduktion 14 sider
og en super kort version
Fødevarer, befolkning og miljø 2 sider


Opgave 1: Erhvervsudvikling- Fouraties model

Opgave 2: Strukturudviklingen i dansk landbrug

Opgave 3: Landbrugstyper - 4 billeder

Opgave 4 - fødevaresammensætning i Somalia, Kina og USA

Bilag til Den Grønne Revolution

Bilag til globale fødevareforbrug