www.frberg-hf.dk
OBS: Otto's noter til historieundervisningen på FHF - Indholdet her er ikke nødvendigvis dækkende for andre lærere!

Historieopgaven på Hf

Opgavens opbygning | litteraturhenvisninger | Arbejdsplan uge2-6 | Kom i gang med at skrive | Godkendt / ikke-godkendt

Hvorfor?

  • At du udvikler din evne til at selvstændig skriftlig fremstilling
  • At du lærer de opgavetekniske krav til den større skriftlig opgave - jvnf. SSO på 2. år
  • At du lærer at arbejde med et historisk emne og materiale såvel fremstillingsstof og kilder

  • At du demonstrerer at du kan anvende historisk kildekritik i forhold til de historiske kilder.
Evalueringsskema til historieopgaven

Opgaveeksempler

Historieopgave 1

Historieopgave 2

SSO opgaver - eks.

SSO Eksempel 1

SSO Eksempel 2

PDF vejledning

Hvornår?

På FHF arbejdes der med historieopgaven i ugerne 2- 6

I værkstedstimerne gennemgås forskellige aspekter af opgaveskrivningen

Arbejdet foregår i historietimerne og som hjemmearbejde i samme forhold som til normal historieundervisning.

Aflevering

Umiddelbart før Vinterferien på Lectio.

Evaluering

Jeg evaluerer din opågave ved hjælp af dette skema:

Evalueringsskema til historieopgaven

Hvordan?

  • Udarbejdes som en individuel opgave på 4- 5 sider eksl. forside, indholdsfortegnelse og evt. billeder
  • Problemstillingerne ligger indenfor det gennemgåede stof i historie
  • Problemstillingen udarbejdes af din lærer
  • I opgaven skal der anvendes materiale fra undervisningen; såvel grundbogs fremstilling som historisk kildemateriale.

    Supplerende materialer anvendes i det omfang læreren angiver det.

  • Opgaven skal skrives på PC/Mac og der skal anvendes:
    • Sidehoved med fulde navn + sidetal x/y
    • Litteraturhenvisninger med Words fodnotefunktion)
    • Indholdsfortegnelse + litteraturliste
Video vejledning til Word findes FHF's hjemmeside Yderligere vejledning til opgaven finder du på siderne her - se menuen øverst

Opgavens opbygning

(det opgave tekniske)

    • Forside:

      Forsiden skal tydeligt angive emnet for opgaven samt navn , klasse og årstal. Et billede som er relevant for emnet pynter altid.

      Opgaven forsynes med sidehoved som angiver dit fulde navn, opgavetype (Historieopgave / SSO ) samt side x af Y

    • Forord:

      Kan ikke anbefales, men kan dog anvendes i de tilfælde, hvor du mener, at der er særlige personlige forhold som har haft betydning for de valg af emne / arbejdet med opgaven, kan dette anføres i et forord.
    • Indholdsfortegnelse

      Indholdsfortegnelsen bør være opdelt i klart markerede hovedafsnit og underafsnit m. sideangivelse for hver enkelt afsnit .

      De i indholdsfortegnelsen angivne hoved- og underafsnit skal være identiske med overskrifterne i selve opgaven.

      Indholdsfortegnelsen er et direkte udtryk for din disposition / prioritering af emnet. Vægtningen af de enkelte afsnit må være rimelig i f.h.t. opgaveformuleringen.

    • Indledning

      Indledningen er en kort (10-15 linjers) præsentation af emnet.

      Heri afgrænses emnet i forhold til tid og sted, altså hvor og hvornår opgavens emne udspiller sig.

      Endvidere er det en rigtig god ide og angive et par grunde til at du finder emnet interessant / relevant eller spændende.

      Hvis der er særlige forhold omkring dit materiales karakter eller fremskaffelsen af materialet, kan dette også omtales i indledningen.

      Det er en god ide at skrive indledningen om igen, når du er færdig med opgaven, så du sikrer dig at indledningen faktisk svarer til den opgave, du har fået skrevet !

  • Selve opgavebesvarelsen

    Husk at opdele denne i hoved- og underafsnit, svarende til din indholdsfortegnelse.

    Opdelingen i underafsnit tjener til demonstrere at du har kunnet strukturere emnet / stoffet, og gør det lettere at overskue for såvel dig selv som læseren.

    Husk at sikre dig, at hovedafsnittene afrundes og giver en naturlig /logisk overgang til det næste afsnit, så opgaven bliver en sammenhængende besvarelse af opgaveformuleringen.

    Hver side bør som hovedregel være forsynet med 2-3 kildehenvisninger i form af fodnoter.
    Kildehenvisninger anvendes både i forhold til din fremstillingstekster og de historiske kilder du har benyttet.

    Anvend udvalgte og korte citater fra kildematerialet

    Sørg for at der er tale om en selvstændig bearbejdning / fremstilling af stoffet.

    Brug den kildekritiske metode på de historiske kilder duarbejder med i opgaven

    Husk at personer / begreber / begivenheder bliver præsenteret for læseren på en logisk måde og i den rette sammenhæng.
    For opgavens centrale personer angives fødsels- og dødsår første gang de omtales i opgaven, eksempel: Mao Zedong (1893-1976) .

  • Konklusion

    Skal indeholde en sammenfattende besvarelse af opgaveformuleringen.

    Konklusionen må ikke indeholde aspekter af emnet, som ikke er behandlet i selve opgaven .

    Ingen litteraturhenvisninger i konklusionen - da konklusionen jo alene må bygge på det, du har skrevet i opgaven.

  • Litteraturliste

    Her anføres - i alfabetisk orden - den litteratur, som er anvendt til udarbejdelse af opgaven, med angivelse af forfatterens efternavn, fornavn, bogens titel, forlag og udgivelsesår. F.eks. således:

    Bryld, Carl Johan: ’Grundbog til verdenshistorien’, Gyldendal 2000.

    Ved brug af websider som kildemateriale skal internetadressen angives den fulde webadresse, f.eks. således:

    http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/vikingetiden-ca-800-1050/religionsskiftet/

    http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/?no_cache=1&cHash=2960b09a570fc7ed06b7c0704a13bbc7

Litteraturhenvisninger

Historieopgaven skal være forsynet med litteraturhenvisninger i et sådant omfang, at det klart fremgår, hvilket materiale opgavens enkelte afsnit bygger på.

Hvorfor?

  • For at dokumentere / underbygge opgavens oplysninger,
  • For at fortælle læseren, hvilke kilder oplysningerne stammer fra så læseren evt. kan hente flere oplysninger vedr. emnet.
  • For at demonstrere, at du rent faktisk har brugt det materiale / tekster og kilder som er angivet i din litteraturliste.
  • For at understrege, hvornår det ikke er din egen vurdering eller holdning / tolkning af emnet, som fremstilles i teksten, men en anden forfatters.
  • Fordi du med litteraturhenvisninger får ret til at anvende andres oplysninger / viden i din opgave.

Hvordan?

  • Ved at du i teksten, umiddelbart efter det der kræver henvisningen, indsætter en fodnote og i fodnoten angiver

    forfatters efternavn, årstal og sidetal, foreksempel således:

    Jensen, 2001, s. 47

Hvornår ?

  • Altid i forbindelse med citater.

    "Citater kan f.eks. anvendes i forbindelse med historiske personers udtalelser, som indeholder væsentlige oplysninger, eller hvis du mener at forfatterens egen formulering er væsentlig i forhold til din opgave. Citaterne skal være korte - højest 4-5 linjer. Citater skal skrives med dobbelt margen , halv linjeafstand, og citationstegn - som denne tekst ".
  • Når du i opgaven skriver en sammenfatning / referat af en forfatters fremstilling. Dit forlæg fylder måske 5-10 sider , men du sammenfatter dette til f.eks. en halv side, og angiver derefter, hvorfra oplysningerne er taget.
  • Når du i opgaven refererer til tolkninger / forklaringer eller vurderinger vedr. dit emne, som ikke er dine egne.
  • Når oplysningerne er usikre. Der kan evt. være uoverensstemmelser mellem oplysningerne i dit materiale .
  • Altid i forbindelse med faktuelle oplysninger, som ikke kan antages at være alment kendte eller indiskutable. se eksempler på hvornår litteraturhenvisninger benyttes og ikke

Eksempler på anvendelse af litteraturhenvisninger:

Nedenfor er angivet nogle eksempler på brug af litteratur henvisninger.

Prøv at forklare, hvorfor der i nogle af eksemplerne, og ikke i andre, er brugt litteraturhenvisninger.

  1. "Stalin var den øverste leder af Sovjetunionen i perioden 1928-53 ".
  2. "Under Stalins ledelse gennemførtes i 30`erne kollektiviserin-gen af landbruget, industrialisering og udrensninger indenfor parti- og statsapparatet ".
  3. "Baggrunden for kollektiviseringen var Stalins ønske om at få kontrol med bondestanden” ¹
  4. "I følge Nielsen var Stalin mål m. kollektiviseringen at få kontrol over bondestanden" ¹
  5. "Kollektiviseringen kostede tusinder af sovjetbønder livet som følge af sult, henrettelser …."
  6. "Kollektiviseringens menneskelige ofre er opgjort til ca. 10 mill. Døde" ²
  7. "Bønder som nægtede at indgå i kollektivbrugene, blev enten henrettet ved nakkeskud, eller deporteret til arbejdslejre i Sibirien" ³
  8. Den russiske historiker Roy Medvedev skriver at baggrunden for Stalins forbrydelser var

    "Stalins grænseløse ærgerrighed. (...) han ønskede den absolutte magt og ubegrænset under-kastelse under hans vilje"³

¹) Nielsen (1990) s. 78.
²) Nielsen (1982) s.34
³) Nielsen (1982) s. xx

Arbejdsplan uge 2-6

Planlægning er vigtig ved større arbejdsopgaver- det gælder også i f.h.t. historieopgave , SSO m.v.

For at sikre at opgaven ikke biver et større arbjde for digen godt er, så skal du som minimum følge nedenstående arbejdsplan.

Hvordan skriver man?

Ja - egentlig er der kun en måde - nemlig at gå i gang, skrivning er nemlig en proces , hvor du måske langsomt , men uundgåeligt kommer i 'kontakt' med dit emne - dit stof.

En metode er at stille nogle simple spørgsmål til emnet.

Start evt med de mere faktuelle spørgsmål:

  • Hvem var Columbus og hvad var hans baggrund for ekspeditionen?
  • Hvor mange skibe og mand drog af sted på den første rejse ?
  • Hvor lang tid tog turen - og oplevede man nogle problemer undervejs?
  • Hvad fortæller Columbus logbog om rejsen?

Dernæst de mere analytiske spørgsmål:

  • Hvad var det Columbus ville finde ved at rejse mod vest?
  • Hvorfor var denne tanke om at sejle mod vest kontroversiel?
  • Hvem finansierede rejsen - og hvorfor?
Et andet eksempel:

  • Hvad betyder begrebet 'Renæssance' ?
  • Hvorfor anvendes dette begreb på en historisk periode?
  • Hvad er karakteristisk for denne periode - f.eks. i forhold til menneskesynet, kunst og arkitektur ?
  • Hvordan kommer dette nye menneskesyn til udtryk i f.eks teksten af Mirandolo: 'Om menneskets værdighed'
og endnu et

  • Hvorfor blev kristendommen den dominerende religion i middelalderen ?
  • Hvad var det centrale og nye budskab i kristendommen - som måske kan forklare dette?
  • Hvorfor kom kirken til at fremstå som en åndelig magt i middelalderen?
  • På hvilken måde var kirken / pave ikke kun en åndelig magt men også en verdslig magt ( økonomisk / politisk)
  • Hvilke konflikter opstod der mellem Paven og kejseren - se kilderne om Kejser Henrik og Pave Gregor ?

Opstil sådanne meget simple redegørende og beskrivende spørgsmål - og gå i gang med at besvare dem, ved at anvende dit materiale såvel fremstillinger som kilder

Ikke godkendt historieopgave...

Ikke godkendt ... :-(

Hvis din historieopgave ikke er godkendt, er der mulighed for at du kan arbejde videre på den, så den i det mindste kan godkendes.

Dette vil kræve at du skriver min. én side mere hvor du gennemgår den kilde som du fik udleveret til din historieopgave, og at du anvender et minimum at kilde kritik i forhold til kilden.

I det følgende er der sådanne ekstraopgaver til to af emnerne for historieopgaven.

Columbus

Kilde: Columbus om Vestindien
  1. Hvem er afsender og modtager af brevet ?
  2. Hvorledes beskriver Columbus de områder han har besøgt - anvend korte citater fra kilden
  3. Hvorledes beskriver Columbus indianerne ?
  4. Hvordan opfatter og behandler indianerne Columbus og hans mænd?
  5. Hvad tror du var Columbus hensigt med brevet? Var der noget specielt som han ville opnå med sin beskrivelse af Vestindien?

    Find en eller to passager i brevet som kan illustrere en sådan hensigt / formål med brevet?

  6. Hvordan kan dette havde præget hans beskrivelse af øerne og indianerne?

Kirken og korstogene

Kilde: Pave Urbans tale
  1. Hvem er afsender og modtager af talen ?
  2. Hvordan beskriver Pave Urban situationen i Jerusalem?
  3. Find 4-5 argumenter som Pave Urban fremfører for at overtale tilhørerne om at de bør tage på korstog.

    Anvend korte citater fra et par af disse argumenter.

  4. Hvad er kildens tendens?

    Eller sagt på en anden måde: Hvilke dele af Urbans tale kan evt. være påvirket af hensigten med talen?

  5. Er der evt. andre forhold omkring denne kilde som kan have påvirket indholdet / ordlyden af talen?