Ottos historienoter

Islam

Middelalderen -> Kristne verdensbillede | Islam

Islams udbredelse indtil 750

Kilde: historiske Leksikon

Den arabiske verden og Islam

Islams udbredelse 800-1100

De arabiske folk har deres hjemsted på den Arabiske halvø. Som ørkenbeduiner ernærede de sig ved kvægavl og handel. Beduinstammerne lededes af sheiken (= den ældste). Som jøderne før Moses, dyrkede araberne en række naturguder. Allerede tidligt blev oasebyen Mekka ,et såvel religiøst som økonomisk centrum for de arabiske beduinfolk. Mens jøderne allerede under Abraham, brød op fra den arabiske ørken, forblev araberne her indtil omkring år 600 e.kr.

Muhamed og Islam.

Mohammed blev født i byen Mekka år 570 e.kr. Mohammed blev købmand, og på sine handelsrejser i Mellemøsten , stiftede han bekendtskab med forskellige religioner - herunder jødedommen og kristendommen.

Mohammed skulle imidlertid selv blive grundlægger af en ny religion - Islam - som i løbet af få generationer bragte araberne ud af deres ørkenskjul og helt frem i verdenshistoriens spotlight.

I lighed med Moses modtog Mohammed en åbenbaring fra Gud, som han siden hen nedfældede i Koranen (= foredrag ,oplæsning). Det nye i Mohammeds lære, i forhold til arabernes naturreligion, var at der i Islam (= hengivelse til Gud) kun er én Gud ; Allah, og at Mohammed er hans profet ( = sandsiger).

Mohammed opfattede selv sin nye religiøse lære som en videreudvikling af den jødiske og kristne tro, og betragtede sig selv som den sidste , og største (!), af profeterne Abraham, Moses og Jesus.

I modsætning til den jødiske religion, som godt nok hævdede at der for jøderne kun var én Gud, men at der i princippet kunne eksistere andre guder for ikke-jøder (= monolatri), så hævder Mohammed, at der kun eksisterer én Gud (= monoteisme) !

Dette førte til begrebet om de "vantro". Heraf fulgte ideen om muslimernes ( muslim = den der forkynder islam) forpligtigelse til at udbrede islam og bekæmpe de vantro gennem "hellig krig" . Islam fik således en mere udadvendt og missionerende karakter end den mere indadvendte jødedom. (jvnf. J. Bender ,"Palæstinaproblemet i fortid og nutid", s. 18 )

ISLAMS EKSPANSION 622-732.

År 622 måtte Mohammed flygte med sin tilhængere fra Mekka hvor hans religiøse lære ikke vandt stor tilslutning blandt købmændene.

Den arabiske tidsregning tager sit udgangspunkt i Mohammeds flugt fra Mekka. Mohammed slog sig derefter ned i Medina og opbyggede her, en muslimsk menighed .

Allerede inden Mohammeds død år 632 var det lykkedes ham at erobre Mekka og herefter at samle de arabiske stammer på den arabiske halvø under Islam.

Efter hans død forsatte Islams udbredelse. I årene 630-650 til det øvrige Mellemøsten, Persien og Egypten. Mod vest blev det afrikanske middelhavsområde og den Iberiske halvø underlagt den nye arabiske kultur.
Først ved Poitiers, i det sydlige Frankrig blev Islams vestlige ekspansion standset i 750.
Først i 1492 blev muslimerne fordrevet fra Spanien og Portugal.

Forklaringen på den nye tros kolossale geografiske udbredelse over en ganske kort årrække 622-732, kan findes i flere forhold.

Ekspansionen kan på den ene side tilskrives de arabiske hæres militære overlegenhed ; deres fremragende rideheste, årelang militær træning og tapperhed.
Dette var et resultat af den arabiske beduinkultur, en såkaldt "heroisk kultur" hvor tapperhed, kamptræning og krigsførelse var en vigtig del af livet. Dette havde sin forklaring i at beduinerne levede i små selvstændige stammer, uden nogen form for statsmagt el.lign til at opretholde lov og orden og ikke mindst sikkerhed for stammen. Nødvendigheden af at kunne forsvare stammens medlemmer, dyr og handelsvarer imod andre rivaliserende stammer , betød derfor en militarisering af beduinkulturen.

På den anden side kan de arabiske hæres sejre tilskrives, at hoved­modstanderne - det byzantinske og persiske rige - var svækket at opslidende indbyrdes krige. Andre steder blev de arabiske hære modtaget som befriere, bl.a. i de områder som var underlagt det Byzantinske styre.

Hertil kom den religiøse motivation. I følge Mohammed var den der døde i kampen for islams udbredelse var sikret en plads i himmelen.

Islams sejrige fremgang syntes jo også kun at bekræftige at Allah stod araberne bi. Det fortælles da også, at under de første kampe om Mekka havde englene deltaget på Muhammeds side !

Selv om den arabiske erobringspolitik havde til formål at udbrede Islam, blev de erobrede folkeslag ikke tvunget til at antage den nye religion, og såvel kristne som jøder kunne fastholde deres tro. Men da den ikke-muslimske befolkning blev pålagt en særskat, som muslimerne var fritaget for. Så almindelig snusfornuftig skattetænkning bidrog uden tvivl også til at Islam vandt nye tilhængere i de erobrede områder.

Hertil kom at Islam ikke krævede det umulige af sine troende. Grundreglerne var enkle :

  • Troen på Allah som den eneste Gud,
  • bønner til Mekka fem gange daglig,
  • pilgrimsfærden til Mekka mindst én gang i livet,
  • faste en måned om året (Ramadanen) og
  • en social forpligtigelse overfor samfundets fattige .

Kalifatet og kaliffen

Det mægtige arabiske rige som nu strakte sig fra Atlanterhavet i vest til Indusfloden i øst, blev holdt sammen af profetens efterfølger, som fik titlen "Kalif".

Kalifatet lå igennem århundreder i først Damuskus og senere Bagdad. Mens kalifatet aldrig fik opbygget et egentlig centraliseret administrationssystem i det vidtstrakte rige, var det i højere grad religionen og herunder de lokale præster - "ulamaerne", der som de professionelle fortolkere af Koranen, bidrog til at sammenholde riget.

Med ekspansionen var det ikke kun religionen , men også arabisk kultur - herunder tale og skriftsproget, som bredtes til de erobrede områder.

Araberne var ikke kun driftige handelsfolk, men tillige nyskabende indenfor kultur og videnskab. Naturvidenskabelige værker fra det antikke Grækenland, nåede senere Europa via de arabiske oversættelser.

Talsystemet blev forbedret (?), brugen af papir afløste pergament og papyrus, et banksystem udvikles.

Disse kulturelle nyskabelser blev, sammen med arabiske begreber indenfor astronomi,­geometri og geografi, viderebragt til Europa i løbet af høj- og sen middelalderen (11-1500).

Således blev den arabiske ekspansion en væsentlig forudsætning for den kulturelle og videnskabelige udvikling i Europa.

Sidst opdateret d. 31-01-2015 af ol