Ottos historienoter

Jordskredsvalget 1973

Jordskredsvalget 1973

Med valget d. 4. dec 1973 blev det politiske landskab i Danmark ændret totalt.
Inden valget havde der været 5 partier i Folketinget:

De fire gamle, Socialdemokratiet, De Radikale Venstre , Konservative og Venstre, samt SF.

For de gamle partier var der tale om et katastrofalt valgresultat . Socialdemokratiet gik fra 70 -> 46 mandater
Konservative fra 31 -> 16 mandater
Radikale 27 -> 20 mandater
venstre fra 30 -> 22 mandater

Valgresultatet i dec. 1973
Mogens Glistrup - provokatør og skatteål

Jordskredsvalget 1973

De nye partier

  • Fremskridtspartiet:

    - stiftet i sommeren 1972 af skatteekspert Mogens Glistrup, kommer ind med 28 mandater og dermed det næststørste parti i folketinget. Hovedpunkterne i Glistrups politiske program var: Afvikling af indkomstskatten, imod bureaukrati og skrankepaver i den offentlige sektor. Afvikling af velfærdsstaten !

  • Centrums demokraterne - Erhard Jacobsen

    - stiftet 1973 af tidligere Socialdemokrat Erhard Jacobsen , vælges ind med 14 mandater. Partiets program var særlig rettet mod nedsættelse af skatter på :

    Paracelhusejerne, privatbilismen og bekæmpelse af venstredrejningen i skoler og Danmarks Radio (Aktive lytter og seer forening)

  • Kristeligt Folkeparti

    - stiftet 1971 vælges ind med 7 mandater. Protesterede imod :

    Familiepolitik - imod den seksuelle frigørelse, pornografi og fri abort

  • Retsforbundet -

    - stiftet i 1919, som et liberalt parti, der som deres mærkesag har været imod jordspekulation og de stigende priser på jord / ejendomme og modstandere af EF medlemskabet

  • Danmarks Kommunistiske Parti (DKP)- stiftet i 1919.

    I 1956 - i protest mod USSR's invasion i Ungarn- bryder en gruppe ud og danner Socialistisk Folkeparti (SF).
    DKP har i længere perioder været repræsenteret i Folketinget. Kommer på ny i Folketinget i 1973 med 6 mandater.
    Partiet opløses i starten af 1990'erne.

Tolkning af jordskredsvalget

Et borgerligt oprør?

Jordskredsvalget kan se som :

  • en borgerlig reaktion på de kultur- og normskred som finder sted under ungdomsoprøret
  • en afstraffelse / protest mod 'de gamle partier' og deres politik i forbindelse med :

    pornografien / aborten, EF medlemskabet, de stigende skatter, bureaukratisering, venstredrejningen i medier og kulturlivet

Strukturelle ændringer?

en anden - eller supplerede analyse vil være, at vælgerskredet afspejler mere dybtgående sociale ændringer i det danske samfund.

Den økonomiske udvikling i 50-60'erne ->
ændret erhvervsstruktur -> nye sociale grupper / klasser

Med andre ord - de gamle partiers traditionelle vælgergrundlag: landmænd og selvstædige erhvervsdrivende , faglærte og ufaglærte arbejde blev færre og færre - i stedet vokser det nye mellemlag / middelstand beskæftiget i privat eller offentlig service / adm.

For den nye middelklasse har de gamle ideologier (liberalismen og socialismen) ikke længere sammen betydning og identifikationsværdi. Heraf behovet for de gamle partier til - også i dag - at reformulere deres politik og profilere sig i forhold til emner som: natur/ miljø, Europa / globaliseringen, den danske nation / kultur kontra 'de fremmede' , retsstaten / menneskerettigheder, religiøse og verdslige normer og værdier etc.

Jørgen Dich og "Den Herskende Klasse" (1973)

"Den Herskende klasse"

Jørgen S. Dich (1901-1975)var nationaløkonom, pensioneret professor i socialpolitik – og socialist, oprindeligt Moskva-tro. Han havde været ledende embedsmand under opbygningen af den tidlige velfærdsstat frem til 1950’erne.

Udgiver i 1973 debatbogen "Den Herskende Klasse", som kritiserer væksten i den offentlige sektor / velfærdsstaten.

Jørgen Dich accepterer at omfordeling via skatterne er nødvendigt / et gode.

To former for omfordeling
Men Jørgen Dich er kritisk overfor de institutioner (sociale-, uddannelse- og sundhedsinstitutioner) som står for omfordelingen.

De offentlige ansatte ses som en ny herskende klasse som ustandselig kræver flere ressourcer / penge / ansatte med det formål at øge velfærden.
Argumentation: Flere lærere <=> bedre uddannelse , flere sygeplejersker <=> bedre sundhed etc.

Men Jørgen Dick mener at argumentet er forkert- at der i virkeligheden er tale om en økonomisk udbytning af skatteborgerne
jvnf. loven om det faldende udbytte:

Loven om det faldende udbytte

Ideologien bag

Det er lykkedes den Herskende Klasse at bilde arbejderne ind , at kapitalisten (f.eks Mærsk ) er deres fjende, og den offentlige sektor deres ven, mens det i virkeligheden er lige omvendt. Kapitalisten skaber arbejde og stigende lønindtægter, mens skatteministeren tager flere og flere penge fra borgeren.

Denne økonomiske udbytning begrundes i den herskende klasses ideologi : Humanismen;

Mennesket først, velfærden kan hele tiden øges for den enkelte og for flere og flere borgere

f.eks. i sundhedsvæsenet: nye behandlingsmetoder -> øgede ivesteringer i sundhedsvæsenet , nye sygdomme / diagnoser -> øgede udgifter

Skatteborgerne finder sig i det ; da omkostningerne er diffuse og nytteværdien koncentreret.

Velfærdspolitikken som 'bestikkelsespolitik' - vælgerne ønsker velfærd og stemmer på de partier der lover større velfærd.

Sidst opdateret d. 31-01-2015 af ol