www.frberg-hf.dk
OBS: Otto's noter til historieundervisningen på FHF - Indholdet her er ikke nødvendigvis dækkende for andre lærere!

Det kristne verdensbillede

Middelalderen -> Kristne verdensbillede | Islam

Baggrund..

  • Jødedommen s skabelsesberetning
  • syndefaldet/ arvesynden
  • messias forventningerne
  • år 0- 30 Jesus liv og gerninger - disciplene ser Jesus som messias / Guds søn
  • Jesus angives af jøderne til romerne og korsfæstet
  • år 70 Evangelisten Paulus udformer den kristne frelserreligion :
    • skabelsesberetningen
    • syndefaldet
    • Jesus død og opstandelse <=>
      forsoning mellem Gud og mennesket
    • troen på Jesus => frelse for Guds vrede mod mennesket

Det særegne ved kristendommen

I forkyndelse om kristendommen og Jesus som Guds søn , adskilte kristendommen sig på en lang række områder fra de eksisterende ikke-kristne / hedenske religioner / guder :
  • Jesus en konkret historisk person , som de tidl. tilhængere personligt havde kendt
  • Jesus opstandelse sker for menneskets skyld
  • Jesus handler aktivt på menneskets vegne - mennesket er under Guddommelig omsorg , og ikke ladt alene i verden
  • Gud som kærlighed, ikke eros / begær, men “agape” dvs. kærligheden til det værdiløse , som f.eks når Gud elsker de onde , synderne og de fortabte
  • I den antikke og hedenske religiøsitet handler religion om menneskets vej til Gud - at få del idet guddommelige . Kristendommen er derimod Guds vej til mennesket - så at sige Gud som overskrider sine egne skranker ved at blive et menneske ( Jesus)!
  • kravet om næstekærlighed; at elske sin næste som ( eller i stedet for ) sig selv !
  • dommedags-tanken / verdens undergang => oprettelsen af et evigt herlighedsrige , men ikke i denne verden , men i den hinsidiges verden , himmel eller helvede ! ==> det endelige mål for mennesket liv lå efter livet <=> at det jordiske liv får en lavere / ringere værdi ! ==>
  • den grænseløse fordring /krav , dvs. at afstå fra denne verdens glæder og afvente den næste verden / himmelens lykke ==>
  • Munkevæsnet , spartansk ikke -materialistisk levevis / isolation

Augustin (354-430 e.Kr.)

476: Kristendommen bliver den officielle statsreligion i Romerriget.
(Tolkes af Augustin som kirkens erobring af det åndelige herredømme - romerrigets opløsning omkring år 410 - tolkes som Dommedagen, og påbegyndelsen af et nyt tusindårsrige under kirken ledelse)

“Om Guds staten”

Augustin studerede filosofi ( bl.a. Platon)og retorik i Kartago. 383 til Italien , 387 omvendt til kristendommen.

Regnes for en af Kirkefædrene

Hans teologiske hovedværk er “ Om Guds Stad ” fra 413-26 .

Augustins tanker heri får afgørende betydning for middelalderens opfattelse af forholdet mellem Kirke og kongemagt .

Det dualistiske verdensbillede; verden som en kamp mellem det gode og det onde – de to sværd

Historiens kræfter ser Augustin i kampen mellem : det gode <-> det onde

Gud har indsat to myndigheder som skal kæmpe for det gode / Gudsstaten:

kirken = Gudsstaten
Staten / verdensstaten = Djævlestaten

den jordiske stat skal arbejde for gudstatens virkeliggørelse <=> at underlægge sig kirken / Guds krav (kirkens vasal)

Denne opfattelse kan udtrykkes i to billeder:

1) Solen og månen. Kirken er som solen , staten månen - uden solen er månen mørk !

2) Lukasevangeliet ; skærtorsdag aften siger Jesus : vær udrustede / beredte , hvortil en af apostlene svarer : “Vi har to sværd “ , Jesus svar : “ Det er nok” !

Dette tolkes af kirken således, at apostlene og dermed kirken har de to sværd, og at kirken overdrager det ene til den verdslige magt / kongen, som kun kan bruge dette på vegne af kirken / efter kirkens anvisninger .

Augustin’s menneskesyn :

  • mennesket som et faldent væsen der har forladt den åndelige verden og er faldet ned i et legeme i en stoflig verden ( Platon)
  • mennesket ejer ingen frihed til at vende sig opad mod åndens verden
  • mennesket kan intet gøre for sin frelse - det er af natur komplet fordærvet ! (-øv !) kun gennem Gud ‘s nåde - repræsenteret ved Jesus - kan mennesket frelses
Kirken som frelserkirke : Kun kirken kan indplante denne nåde i mennesket v. hj. a. de kirkelige sakramenter :
  • dåben
  • nadveren
  • konfirmation
  • skrifte / tilgivelse
  • den sidste olie
<=> udenfor kirken er der kun evig fortabelse for mennesket !

men …. om mennesket bliver frelst beror ikke på mennesket selv, men er forudbestemt af Gud !

Fortabelsen derimod beror alene på mennesket ; det er dets egen skyld.

Denne tanke om mennesket som på forhånd værende frelst eller fortabt kaldes for prædestination , og er en del af Augustins tanker , som ikke blev fulgt af den katolske kirke.

Kirke - Pave og kejser

476 -Det vestlige romerriges opløsning

Paven ser - som apostlen Peters efterfølger- sig selv som kirkens suveræne overhoved, og hertil også gerne som den egentlige arvtager til den romerske kejser - “Kristi statsholder”.

Pave Gelasius d.1. skriver således til den Østromerske Kejser i 495 :

“ kristne kejsere behøver paverne for at opnå evigt liv, og paverne gør brug af den kejserlige administration i timelige ting”.

Romersk contra germansk stats- og retsopfattelse.

I de germanske områder var traditionen / sædvanen at kongen / høvdingen kun var den “første blandt ligemænd”, og ikke en institution med særlige rettigheder eller myndighed. De hedenske kultsteder var altid ejet af høvdingen som stod for de religiøse cerimonier / offerfester / blot osv.

Heroverfor kom nu den romerske / katolske opfattelse af kirken som en institution med særlige magt- og ejendomsrettigheder.

Hermed var grunden lagt til en evig strid om hvem der skulle kontrollere kirken : paven eller kongen ?

Skolatikken

Middelalderligt teologisk-filosofisk system .

Via det arabiske spanien fik Vesteuropa fornyet kendskab til antikkens filosofi - specielt Aristoteles. Herunder antikkens menneskesyn med mennesket som udstyret med fornuft (logos).

Skolatikkens opgave bliver at give kristendommen en fornuftsmæssig begrundelse - altså et forsøg på at kombinere tro og fornuft !.

Skolatikken dyrker til yderste spidsfindighed ideen om det logiske arguments beviskraft <=> en spekulativ erkendelsesteori - uden emperisk grundlag .

Et eksempel herpå er beviset på Guds eksistens :

  • begrebet “Gud” eksisterer - uanset om gud eksisterer eller ej , kan man ikke benægte at begrebet findes !
  • hvad indeholder begrebet ? et væsen som er udstyret med alle fuldkommenheder som f.eks. : almagt, godhed,alvidenhed mv. Gud mangler ingen fuldkommenhed
  • Hvis Gud ikke eksisterede, så ville dette ikke -eksisterende væsen som Gudsbegrebet handler om helt klart mangle én fuldkommenhed : eksistens !
  • men da begrebet om Gud er et begreb om alle fuldkommenheder , må Gud nødvendigvis besidde den egenskab at eksistere.
Guds eksistens er altså rent logisk indeholdt i selve begrebet Gud !
( forudsætter Platon’s forstilling om eksistensen af absolutte ideer - her ideen gud og hvad dette begreb evt. måtte indeholde, f.eks. fuldkommenheder mv.)

Thomas Aquinas (1225-74 )

Skolatikkens vigtigste filosof

Forsøger at anvende filosofien/ fornuften til at underbygge det kristne verdensbillede

To sandheder:
de af Gud åbenbarede (Biblen)
og de der erkendes med sanserne og fornuften

Sidst opdateret d. 31-01-2015 af ol