Ottos geografi noter til HF
Geografi noter
Om geografiske kort, kortsignaturer og breddeog længdegrader

Geografiske kort

Kort og signaturer

Der findes i princippet tre typer af geografiske kort:

  1. Fysiske kort,
  2. Tematiske kort og
  3. Politiske kort.
De tre typer skal kort præsenteres her.

Alle kort anvender almindeligvis tre former for signaturer eller grafiske virkemidler, nemlig:

  • Flade-signaturer : oftes de forskellige farver på kortet
  • Linje-signaturer : viser f.eks grænser, jernbaner, veje, bredde og længdegrader
  • Punkt-signaturer : kan f.eks vise byer , lufthavne, bjergtoppe (højde i m) m.v.

Fysiske kort

Det fysiske kort viser terrænforhold dvs. højden over eller under havoverfladen angivet i meter.

Farvesignaturen anvendes her til at angive højde og dybder.

Man skelner her mellem

  • lavland - dvs 0-200 m over havoverfladen, som almindeligvis er angivet med en grøn farve.
  • Højland - terræn over 200 m og mindre end 1000 m. Oftes angivet med en gullig eller lysebrun farve
  • Bjergområder som er alt højere end 1000 m og angivet med en mørkere brun eller rødlig farve.
På samme måde angiver den blå farve i oceanerne havdybden. Jo mørkere blå jo større er havdybden. På land og til havs gælder : jo mørkere farve jo højere eller dybere er der.
Fysisk kort

Fysisk kort.

Signaturforklaring: Der er aldrig nogen undskyldning for ikke at kunne aflæse et kort. Alle signaturer ; flade-, linje- og punktsignaturer er altid defineret på kortet. Se eksempel på det fysiske europa kort her -

Linjesignaturen anvendes her til at angive : grænser, større jernbanelinjer og hovedveje.

Punktsignaturen anvendes her primært til angivelse af byer af forskellig størrelse, samt højeste bjergtinder.

Fysisk verdenskrot

Tematiske kort

Tematiske kort viser - som navnet vel antyder- et geografisk tema eller -fænomens, geografiske udbredelse.

Det kan f.eks være temaer / fænomener som:
befolkningstæthed, temperaturer i jan og juli , nedbørsfordeling, Bruttonationalprodukt , CO2 udledning m.v.

Tematisk kort

Jan og juli temperaturer

Ovenfor er vist et eksempel på et tematiske kort. Kortet viser middeltemperaturerne i Europa i h.h.v. jan og juli måned. Tematiske kort anvender ligeledes de tre former af signaturer.

Check nu selv i kortets signaturforklaring hvad der illustreres på kortene med h.h.v.

Flade ..........................

Linje ...........................

Punktsignatur ...............

Endnu et eksempel på et tematisk kort er vist her t.h. (nedenfor)
I dette tilfælde anvendes fladesignaturene ( dvs farverne) til at angive forskellige geologiske foldeperioder i Europas geologiske udvikling.
Linje signaturen er alene anvendt til angivelse af grænser, mens punktsignaturen angiver den geografiske udbredelsen af forskellige mineraler.

tematisk kort

Tematisk kort: mineraler

Politiske kort

Den sidste type af kort er det politiske kort.

Her er fladesignaturen anvendt til tydeligt at afgrænse de enkelte lande i f.h.t. hinanden. Farverne har altså ingen betydning i sig selv, men skal blot tydeliggøre de enkelte lande i forhold til hinanden.

Punktsignaturen angiver hovedstæder og Linjesignaturen angiver grænser, større floder og selvfølgelig længde- og breddegrader.

Politisk kort

Politisk kort

Målestoksforhold

På alle kort er der angivet et målestoksforhold. På kortet herunder er målestoksforholdet 1: 5 000 000. Dette betyder at en måleenhed på kortet ( f.eks. én cm) svarer til 5. 000 000 cm i virkeligheden.

Da 5 000 000 cm svarer til 50 km, er én cm på kortet altså lig med 50 km i virkeligheden.

Når du kender målestoksforholdet kan du nogenlunde se hvor langt der er mellem to punkter på kortet, f.eks i kilometer.

Længde- og breddegrader

Et hvert punkt på jorden kan angives med stedet længdegrad (Longitude) og breddegrad (Latitude).

Breddegraderne angiver et punkts placering nord eller syd for ækvator, mens længdegraderne angiver stedets placering øst eller vest for 0 ° medianen.

Jordens ækvator svarer til 0 ° bredde mens 0 ° længde er fastlagt til at gå igennem Greenwitch i London.

En breddegrad svarer til ca 111 km, og såvel bredde- som længdegrader er igen opdelt i minutter (1/60 af en breddegrad / længdegrad) og disse er igen opdelt i sekunder (1/60 dele af et minut).

Kortet her viser hvordan jorden (trods det at den har kugleform) kan opdeles i

  • den nordlige og den sydlige hemisfære (halvkugle) og
  • og den vestlige og den østlige hemisfære (halvkugle)
På kortet her er markeret nogle tilfældige punkter som ligger pænt på skæringen mellem de viste længde- og breddegrader.

Punktet A kan således angives som 30 ° Nord og 45 ° Vest, eller 30 N , 45 V
Punktet B kan angives som 60 ° Nord, 60 ° Øst ( 60 N, 60 Ø).

Prøv selv at angive de øvrige lokaliteter.

Historiske kort

Kortet her er fra tidlig middelalder og deler verdeni tre dele. Læg mærke til hvad der er centrum i dette verdensbillede! Kortet er mere et mentalt billede af verden end det udtrykker nogen fysisk forståelse heraf.

Der har muligvis heller ikke været behov for et mere praktisk anvendeligt verdenskort.

På kortet her er der gjoprt et mere seriøst forsøg på at beskrive den fysysike virkelighed.

Hvilke dele af kortet er mest korrekt?

Hvordan kan man af kortet se at det må være lavet før år 1500 ?

At verdenskortet i dag ser meget anderledes ud skyldes ikke at verden har ændret sig, men alene at man gennem stadig flere observationer og opmålinger mv har kunnet danne sig et mere og mere præcist billede af udstrækningen af jordens landmasser. Samtidig har teknologien til foretagelse af målinger udviklet sig.

Hvor man i tidligere tider skulle beregne sin position udfra solhøjden eller stjernernes placering, kan man idag fastslå en lokalitets placering med GPS og sattelit målinger.

Udviklingen af såvel det fysiske som de tematiske kort er et udtryk for anvendelsen af den naturvidenskabelige metode, hvor man gennem observationer, registreringer og opmålinger bliver stadig bedre til at beskrive den fysiske verden.