Ottos historienoter

Minoriske kultur

Minoriske kultur | Græsk mytologi | Græsk filosofi | Hellenismen | Romerriget | Kejsertiden |

Minoriske kultur

Den arkaiske eller minoiske kulturs kerneområde var den græske ø Kreta. Tidligste spor af mennesker på Kreta går tilbage til ca 6000 f.kr.

De oprindelige indbyggere her er formentlig indvandret fra de gamle kulturcentre i Egypten, Assyrien og Mesopotamien.

Med sin geografiske placering mellem Asien og Europa, udvikler Kreta sig til et kulturelt og økonomisk knudepunkt i Middelhavsområdet.

I følge myterne var Kong Minos den første konge på Kreta. Heraf navnet den minoiske kultur. I følge Homer har der været 90 byer på Kreta - alle politiske uafhængige og styret af hver sin konge. Den minoiske kultur oplever sin blomstring i årene fra ca 2200- 1600 f.kr.

Knossos

Centrum for den minoiske kultur har givetvis været det imponerende kongepalads Knossos på nordkysten af Kreta.

Paladset blev først fundet af engelske arkæologer i slutningen af 1800 tallet - og dele heraf er siden blevet delvist rekonstrueret.

(foto: Otto Leholt)
Kongepaladset Knossos er nærmest bygget som en kæmpe labyrint af søjlegange rum og trapper. Der er ikke fundet forsvarsværker omkring Knossos - hvilket kunne type på at man har levet i fredelig sameksistens med de øvrige byer og konger på Kreta.
Den kongelige trappe. De røde søjler er typisk for Knossos og er, modsat senere græske og romerske søjler, tykkest for oven. Kong Knossos palads på det nordlige Kreta - rekonstrureret fra udgravninger.
(foto: Otto Leholt)
Tyren har haft en religiøs rolle i den minoiske kultur - hvilken vides ikke. I følge mytologien forvandlede Zeus sig til en tyr da han i asien forelskede sig i en prinsesse med navnet Europa, og på sin ryg førte hende tilbage til Kreta.
Tyrekamp for M / k ..? fresko fra Knossos paladset Kvinder i blåt - fresko fra Knossos
(foto: Otto Leholt)
(foto: Otto Leholt)
Den minoiske kultur uddør omkring år 1600 - og i dag menes grunden hertil at være en enorm Tsunami som blev udløst med Santorinis eksplosion år 1623 f.kr. Samtidigt invaderes Kreta af folk fra den anden græske kultur - den Mykenske.

Mykenske kultur

Den mykenske kultur var inspireret af den minoiske , og havde sit centrum i byen Mykene på Peloponnes. Typisk for de mykenske byer er de stærkt befæstede borge - hvoraf enkelte endnu kan ses - bl.a. i Pylos i det Sydvestlige Peloponnes.

Også de mykenske byer var hver styret af én konge. Kongerne blev til begravelsen iført guldmasker som det kendes fra Kong Agamemnons dødsmaske fra ca 1600 f.kr.

Den mykenske kulturs endeligt skyldes formentlig krige med ægæiske bystater om kontrol med handlen i Ægæerhavet, som kulminerede med den 10 år lange krig om Troja.